Kunderne kan springe fra ved salg

Skifteretten har beskikket advokatfirmaet Gorissen, Federspiel og Kierkegaard til at føre tilsyn med MidtVest Bredbånd under behandlingen af betalingsstandsningen. Advokat og partner i Gorissen, Federspiel og Kierkegaard Bo Holse oplyser, at skulle det ske, at MidtVest Bredbånd bliver solgt til anden siden, så vil kunderne blive spurgt inden. - Man kan ikke forvente, at det er aktieselskabet, som bliver solgt, men kun virksomheden, som giver internetydelserne, og her vil man sælge passiverne og aktiverne, og aktiverne er kunderne, og hvis virksomheden bliver solgt til en anden udbyder, vil kunderne modtage et brev, hvor de kan sige ja eller nej til den nye udbyder, og det bliver de, fordi alle kontraktpartnere skal høres i sådan en slags sager, og det er kunderne og siger en kunde nej, skilles man som venner, forbindelsen bliver afbrudt, og kunden må se sig om efter en anden internetudbyder, forklarer Bo Holse og tilføjer, at i sådan en situation kan kunden komme ud af sit engagement hurtigere end normalt.Konkurs Bo Holse anser det for helt usandsynligt, at stikket bliver trukket ud, hvis MidtVest Bredbånd skulle gå konkurs. - En betalingsstandsning er netop for at skabe ro og mulighed for en fortsat drift, og kurator vil ikke godkende, at stikket trækkes ud, for så vil kunderne forsvinde, og virksomhedens værdi falde, siger han, der er temmelig sikker på, at virksomheden stadig vil levere ydelserne, hvis det stik mod alle forventninger skulle blive erklæret konkurs. - Det koster næsten ingenting at holde virksomheden kørende, og et par mand klare at holde lys på, som de siger, lyder det fra Bo Holse..