Kunne ikke score

Aabybro HK's kvinder i jyllandsserien er ikke længere ubesejret. På udebane blev det til et nederlag på 17-21 til Nøvling.

Aabybro-kvinderne havde store problemer med at få bolden i nettet i anden halvleg efter føring på 11-9 ved pausen. - Vi scorede kun seks mål i anden halvleg, siger holdleder Bente Christensen. Anja Christensen blev topscorer med fem mål, Mette Svane scorede fire. I den kommende weekend skal Aabybro på hjemmebane møde 1919 fra Aalborg.