Kunne ikke stoppe tørstig mand
Gik med seks øl uden at betale

Arkivfoto Lars Pauli
AALBORG:En tørstig mand havde tilsyneladende ingen penge, da udskejelserne i nattelivet i Jomfru Ane Gade torsdag morgen var ved at ebbe ud.
Manden gik ind i i 7-Eleven butikken i Jomfru Ane Gade.
Greb en såkaldt six-pack med seks øl. Forlod forretningen uden at ænse den kvindelige ekspedient, der forgæves forsøgte at få manden til at betale.
Leder efter skaldet mand
- Vi nåede desværre ikke at få fat i ham, siger vatchef Karsten Kristensen, Nordjyllands Politi. Derfor leder politiet efter en dansk mand, der er cirka 180 centimeter høj og skaldet.
Det formodes, at han ikke længere bærer på de seks øl.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.