Kunne penge bruges bedre?

LÆGEHELIKOPTERE:De nye lægehelikoptere har ikke voldsomt travlt. En rapport afslører, at den sjællandske lægehelikopter har mere end svært ved at komme på vingerne og i gennemsnit har været til rådighed 11,5 timer i døgnet. Dermed lever den ikke op til målet om 4-6 afgange, som det blev skønnet for et år siden. Også sigtbarhedens rolle har overrasket. I seks procent af tiden har vejrforhold forhindret helikopteren i at komme i luften. Desuden er den ofte på værksted, viser evalueringsrapporten. De midt- og nordjyske helikopterture besværliggøres af, at hospitalerne ikke har integrererede landingspladser, og dermed kan helikopterens patienter ikke føres direkte fra helikopteren til behandling på hospitalet. I stedet lander helikopteren på en landingsplads, der i nogle byer ligger flere kilometer fra hospitalet, og her hentes patienten så af en ambulance, der bringer patienten til hospitalet. I nogle tilfælde må helikopteren desuden lande undervejs for at behandle patienten, fordi patienten har fået hjertestop - pga. de flyvetekniske krav er det alene lægen, som sidder bagest i helikopteren, der kan udføre behandling af patienten. Piloten og ambulancebehandleren sidder forrest i helikopteren, og hvis patientens tilstand forværres i en sådan grad, at lægen har brug for ambulancebehandlerens assistance, f.eks. ved hjertestop - vil proceduren være, at helikopteren hurtigst muligt lander - til forskel for de store redningshelikoptere, hvor lægen kan stå op og arbejde. Der findes flere eksempler, hvor patienter, som har fået en blodprop i hjernen, er blevet mødt af en ambulance langt hurtigere, end helikopteren kunne nå frem. Det er ærgerligt, at man har brugt så mange penge på en helikopter, der så sjældent kan rykke ud, og når den gør, er det ikke altid hurtigere end beredskabet på landjorden, Forskergruppen mener, at der kan være en "tendens" til en lavere dødelighed for patienter med blodprop i hjernen og hjertet, men gruppen har ikke kunnet dokumentere det - kun for traumepatienter, der for eksempel har været involveret i en bilulykke, har forskerne kunnet påvise en effekt. Når forskerne sammenlignede tilfældene, før og efter helikopteren blev indsat, kunne de påvise, at flere af patienterne, der blev indbragt, efter helikopteren kom til, levede efter 30 dage. Formålet med helikopteren har blandt andet været at bringe patienter hurtigere frem end med ambulance til specialiseret behandling. For patienter med blodprop i hjernen, der skal bringes til Roskilde Sygehus, har helikopteren derimod haft en direkte negativ effekt på tiden. Hvis det står til regionspolitikerne, vil lægen i fremtiden ikke kun rykke ud med en ambulance. Om få år vil hjælpen til syge danskere også komme fra luften, når lægehelikoptere skal rykke ud i hele landet. Men helikopterne kan langtfra erstatte lægebiler og ambulancer på jorden, viser erfaringerne fra udlandet og fra et projekt i Sønderjylland, som siden 2005 har været dækket af den dansk-tyske lægehelikopter placeret i Niebüll lige syd for grænsen. Man kan ikke dække et område alene med lægehelikoptere. Vi skal også bruge lægebiler, akutbiler og ambulancer. Mens politikerne landet over har travlt med at lukke små sygehuse, mangler der stadig svar på, hvordan lægehelikopterne, der især skal skabe tryghed i udkantsområderne, skal fungere. Det første halvandet år, helikopterne har været på vingerne, er de blevet finansieret af TrygFonden, men fremover skal de betales af skatteyderne. Den økonomiske analyse i rapporten viser, at det har kostet 23 millioner kroner at have helikopteren i drift. Det svarer til cirka 35.000 kroner, hver gang helikopteren er gået på vingerne. Evalueringen har ikke fundet grundlag for, at helikopteren giver besparelser på andre områder. Formanden for det regionale udvalg, der står for kulegravningen af bl.a. helikopterordningen, mener, at man bør se på en anden løsning - Søværnets Operative Kommando har hele den infrastruktur, der skal til. Det ville være langt billigere at bruge dem, som man gjorde tidligere. Den kliniske evaluering har ikke kunnet påvise signifikant reduktion i dødeligheden for nogen af de tre patientgrupper ved sammenligning af de patienter, der blev behandlet og fløjet med akuthelikopteren (forsøgsgruppen), og dem, der blev kørt med ambulance (kontrolgruppen). Konklusionen slutter: Holdet af forskere fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Rigshospitalet bygger deres konklusion på data indsamlet over et år, mens forsøgsordningen med lægehelikopteren har været i gang. "Samlet set er det således ikke på baggrund af den foreliggende evaluering entydigt, at etableringen af akutlægehelikopteren kan betragtes som effektiv ressourceanvendelse." Hvad skal vi så bruge alle disse penge til? Kunne de ikke bruges bedre på flere lægebiler og ambulancer?