Lokalpolitik

Kunst eller ikke kunst?

”Der findes ingen god eller dårlig kunst – enten er det kunst, eller også er det ikke”.

Citatet stammer fra Johnny Madsen, der mester både den musiske kunstart og billedkunsten. Udtalelsen er værd at lægge mærke til nu, hvor kunst-debatten i Aalborg drejer sig om en betonkugle. Kunstneren Lars Heiberg har vundet en konkurrence om udsmykning af arealet foran Nordkraft. Han har foreslået en betonkugle af storslåede dimensioner – ergo er kuglen kunst. Om aalborgenserne kan lide kuglen eller ej, om vi synes, at der skal bruges penge på den og afsættes plads til den, det er en helt anden sag. Det har borgerne ret til at diskutere, siger kulturrådmand Henrik Thomsen, men ”de har ikke ret til at få ret”, tilføjer han. Det kan lyde som en voldsom hovski-snovski-holdning fra en SF rådmand, der hylder de demokratiske beslutningsprocesser. Men egentlig har han ret. Kunst er kunst. Kunst kan ikke udsættes for demokratiske processer. Kunst kan man ikke stemme om. Her må enhver nøjes med retten til at have en holdning, og muligheden for at give udtryk for den. Kunst kan debatteres, og i hvor høj grad beslutningstagerne lader sig påvirke af den offentlige debat, det er op til dem. Der er mange eksempler på, at den offentlige mening har forsøgt at øve indflydelse på kunsten i det offentlige rum. Tilbage i 60'erne var Esbjerg rødglødende ved udsigten til, at en skulptur af Robert Jacobsen skulle opstilles foran byens nybyggede kunstmuseum. ”En bunke skrot”, ”gammelt rustent jern”, ”det kan byens mest elendige smed lave bedre” var bare nogle af de udsagn, der lød fra esbjergenserne. På trods af den negative stemning blev skulpturen en realitet, og jeg tror ikke, at der i dag findes ret mange, der ikke synes, at Robert Jacobsen-skulpturen er stor kunst. Og esbjergenserne kan være stolte af, at datidens politikere trodsede folkestemningen. Senere fik Esbjerg et vartegn i form af fire store, hvide, siddende mænd, der skuende udover Grådybet kan ses på lang afstand, når man kommer sejlende til byen. Svend Wiig Hansen tilbød i første omgang skulpturen ”Mennesket ved havet” til Skagen, som efter en del debat takkede nej. I dag står en lille model på Skagen Museum, mens Esbjerg kan glæde sig over det ni meter høje kunstværk. I Aalborg har vi før diskuteret kunst, så bølgerne gik højt. Figuren ”Observatorium” af Øivind Nygaard sat op på Mølleplads blev genstand for så megen hån, latter og misbilligelse, at den blev pillet ned igen og sat i depot. Når talen falder på den situation, kan folkesjælen sige ”ja, vi fik ret – den er grim – altså er det ikke kunst”. Måske er det ikke kunst. Måske ville en tilvænning have gjort os glade for den, så vi i dag ville mene, at det var fremsynede folk, der forstod at sætte et moderne symbol i en moderne by. Hvordan det går med kuglen, ved vi endnu ikke. Vi kan mene, at det er mærkværdigt at lave et 10 meter højt kunstværk af betonklodser, der er hentet op fra Limfjordens bund. Aalborg er i fuld gang med at bryde beton ned, så hvorfor hente noget andet frem? De gamle industrivirksomheder med al deres beton forsvinder for at give plads til en erhvervsudvikling med videns- og teknologitunge virksomheder og en byudvikling med handel og turisme i højsædet. En kæmpekugle af beton forekommer at være et symbol på en svunden tid. Vil vi i Aalborg have et monument over den tid, hvor byen var præget af støjende, støvende og livsfarlige virksomheder. Eller vil vi have et vartegn, der symbolisere Aalborg som en moderne by, der har mestret omstillingen fra industriby til vidensby uden tab af arbejdspladser. Det er det, vi skal diskutere, når vi forholder os til kuglen. Ikke om betonkuglen er kunst eller ej. Kirsten Hein er leder af Virksomhedscentret i Jobcenter Aalborg. Samfundspolitisk engagement med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fire piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.