Kunst for 38. gang

John Laursen er klar med sin 23. udstilling

John Laursen arrangerer for 23. gang Påskeudstillingen. Arkivfoto <i>Kurt Bering</i>

John Laursen arrangerer for 23. gang Påskeudstillingen. Arkivfoto Kurt Bering

BRØNDERSLEV:22 udstillere er med på en af Danmarks ældste og største påskeudstillinger – Påskeudstillingen på Brønderslev Gymnasium.

Det er 38. gang, der arrangeres Påskeudstilling, og det er 23. gang kunstneren John Laursen står i spidsen for udstillingen.

- Det har været en stor opgave, men også en stor oplevelse at arrangere udstillingen for Brønderslev Kommune. Spændende er det at se det hele vokse frem for til slut at munde ud i en forhåbentlig god udstilling.

- Det er sådan med en kunstudstilling, at det er de enkelte kunstnere, og især det de vælger at udstille, som afgør udstillingens kvalitet.

John Laursen siger, at kunstudstillingen for længst er blevet en kulturel begivenhed i det nordjyske.

- Det er en begivenhed, som mange fra nær og fjern ser frem til, og som hvert år samler flere tusinde besøgende.

- Når jeg ved, at der kommer så mange besøgende, vil jeg som arrangør gøre alt for at give alle en god oplevelse ved at præstere nogle gode kunstnere og en god udstilling som helhed.

- Jeg synes selv, at udstillingen i år er lykkedes, og håber, at de besøgende rigtig vil hygge sig i ro og mag og få nogle gode kunstneriske indtryk og oplevelser.

Han har samlet en sand vifte af udstillere. Igen er det en god blanding af udstillere, der har været med før, og nye udstillere. Og igen er det en blanding af kunstens genrer.

Udstillingen åbnes af én af kunstnerne, nemlig keramikeren Gerd Baarstrøm fra Silkeborg.

Malene Bast synger, og hun får musikalske ledsagelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.