Kunst fra kontoret

Kunstneren Peter Max-Jakobsen arbejder i øjeblikket i gæsteatelieret på Vendsyssel Kunstmuseum.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gennem nogle år har Peter Max-Jakobsen arbejdet med temaet New Office. Foto: Kurt Bering

Kunstneren Peter Max-Jakobsen er flyttet ind i gæsteatelieret på Vendsyssel Kunstmuseum. Dog kun med en række lærreder, for det kan ikke lade sig gøre at bor der lige i øjeblikket. - Nej på grund af byggeriet udenfor, ville jeg være lukket inde fra 16 til næste morgen. Det er ikke lige sagen, forklarer Peter Max-Jakobsen, som har sin kæreste og sin syv uger gamle søn med til Hjørring. I stedet bor den lille familie i Det Grafiske Værksteds lille lejlighed. Peter Max-Jakobsen var den første, der i 2003 fik lov at bo og arbejde i museets gæsteatelier. Dengang hed han kun Peter Max. - Men så opdagede jeg, at når jeg søgte på nettet på Peter Max, så fik jeg ikke min egen hjemmeside, men en amerikaners. Og ham vil jeg ikke så gerne sammenlignes med. Derfor er jeg begyndt at anvende mit fulde navn, forklarer Peter Max-Jakobsen om navneskiftet. I Hjørring skal han i denne omgang arbejde med en ny serie af billeder, som han kalder Forsvarsmekanismer. - Og så har jeg fået lov at male videre på det selvportræt, jeg begyndte på i 2003, hvor jeg kun var her i 14 dage, siger Peter Max-Jakobsen. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende By&Liv onsdag