Kunst hos slagteren

Udstilling med fotografier, malereri og to kvinder, der arbejder med ler.

Michael Jensen med Birgitte Weiergang og Anna Marie Gaarden. Foto: Kurt Bering

Michael Jensen med Birgitte Weiergang og Anna Marie Gaarden. Foto: Kurt Bering

- Kom endelig indenfor. Om lidt dugger det hele til. Anna Marie Gården bød indenfor i den tidligere slagtebutik i Børglum. Her var hun lørdag middag sammen med Birgitte Weiergang ved at lægge sidste hånd på en lille udstilling. Birgitte Weiergang bor med sin mand i huset midt i Børglum. Det er hendes svigerfars gamle hus og i hans bagbutik har hun sit keramikværksted. Kun én gang om året inviteret publikum indenfor. Det sker i den weekend, hvor der er Børglumudstilling i forsamlingshuset. Hun fremstiller alle mulige former for keramik og perlesmykker, mens Anna Maria Gaarden former leret til menneskeskulpturer. En enkelt hest er med på udstillingen - men den er en sjældenhed og lavet til hendes barnebarn. - Birgit og jeg udstiller meget gerne sammen. Vi blev veninder for mange år siden, da jeg for første gang udstillede på Forårsudstillingen i Poulstrup. Jeg kom til at stå ved siden af Birgitte og siden har vi været veninder. Vi har udstillet meget sammen, fortalte Anna Maria Gaarden. Hun udstiller ikke så mange steder længere, men laver meget gerne skulpturer på bestilling. I det lille slagterhus er der også fotografier af Birgitte Weiergangs søn, Michael Jensen, som de sidste seks-syv år har været helt vild med at fotografere, og han pønser på en fotograf-uddannelse Med på udstillingen er også en række små Løkken-malerier af Jes Vestergaard, Tylstrup. Vi nåede væk, før der kom så mange mennesker til slagtehuset, at det hele duggede til.