Brønderslev

Kunst-Huset flytter fra byen

Sidste dag i Brønderslev er 12. januar

Pia Krarup flytter Kunst-Huset til Elmevej 22 i Ø. Brønderslev - her åbner det 16. februar i lokaler på byens tidligere tankstation. 	Arkivfoto: Kurt Bering
Pia Krarup flytter Kunst-Huset til Elmevej 22 i Ø. Brønderslev - her åbner det 16. februar i lokaler på byens tidligere tankstation. Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV: Kunst-Huset har efter mange gode år i Brønderslev midtby valgt at flytte til Øster Brønderslev.

Det fortæller Pia Krarup, der har været initiativtager og en af drivkræfterne bag kunstnerhuset i Bredgade

- Kunst-Huset vil fremover være at finde i mindre lokaler på Elmevej i Øster Brønderslev, og der vil være færre, men stadig nøje udvalgte kunstnere og anderledes åbningstider.

Pia Krarup fortæller, at selv med utallige af nattens timer i brug, er det ikke på noget tidspunkt lykkedes at producere nok til at ”komme foran”, og det sammenholdt med sygdom i den nærmeste familie, har sat tingene i perspektiv. Derfor har hun nu valgt at ændre kurs.

Kunst-Huset i Lønstrup vil fortsætte uændret og vil som de foregående år være åbent fra påske og til september - se hjemmesiden www. kunst-huset.mono.net

Gavekort, tilgodebeviser og lignende kan stadig bruges i både Øster Brønderslev, Lønstrup og ved de enkelte kunstnere oplyser de tre ejere. Og har man spørgsmål generelt eller i forhold til kunstnere, bestillinger og byttevarer er man også altid velkommen til at kontakte dem

Sidste åbningsdag i Brønderslev vil være lørdag 12. januar og Kunst-Huset åbner i de nye lokaler på Elmevej 22 lørdag 16. februar.

Gå til relaterede emner

Forsiden