Kunst i 150 centimeters højde

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her kan man invitere sig selv til teselskab. Men porcelænet er magnetisk, og det kan hænge i alle mulige vinkler. Her kan man spille tyngdekraften et puds.

Fire piger i den fødedygtige alder mødes og diskuterer. De har kendt hinanden i 20 år, og nu har de fået børn. Og de brokker sig, gør de. Brokker sig over, at der ikke findes ordentlig kunst for børn. Altså billedkunst. Danmark har en gammel hæderkronet tradition for børneteater og er på det område blandt verdens pionerer. På litteraturområdet sprøjtes der flere tusinde bøger ud hvert år, og rigtigt mange af dem af en særdeles høj kvalitet. Og der findes vel næppe den børnehave, der ikke har et karaokeanlæg, så ungerne kan skråle om kap, mens forældre og pædagoger smilende ser på, mens de drømmer sig bort. Ja, det var skam også danskerne, der omfandt MGP, børnemelodigrandprixet. En konkurrence hvor børnene (i princippet) får lov at synge deres egne, hjemmeskrevne sange for millioner af købedygtige publikummer. Men hov?!? Hvad var det lige, vi glemte i afsnittet oven for? Det var billedkunsten. Og det var derfor, at pigefirkløveret Jette Gejl Kristensen, Anne Marie Pedersen, Helene Holmes og Maria Bruun brokkede sig. De var utilfredse med, at børnene ikke fik serveret noget ordentligt kunst. Til sammen har de syv børn. Otte hvis man tæller de gule plader med. Altså otte purunge kulturforbrugere. Det skal i den forbindelse nok også nævnes, at to af dem (ikke børnene, men de voksne) er billedkunstnere, en er scenograf og en er designer. Derfor blev de også hurtigt enige om, at bolden lå hos dem selv. De havde fået en udfordring For tre år siden gik de så i gang med at lave deres univers, som er blevet til udstillingen ”Halvanden meter max”. - Vi har kendt hinanden i 20 år, og nu har vi også stiftet familier og fået børn. Det, der har animeret os, er, at vores børn nu er forbrugere. Kulturforbrugere. Men vi er også selv producenter af kunst, siger Jette Gejl Kristensen. - Mens vi havde travlt med at brokke os, begyndte vi også at diskutere, hvad det var, der manglede. Og det ville vi finde ud af med vores udstilling. Børnekunst skal nemlig tilrettelægges anderledes end voksenkunst. Børnenes tilgang til verden er mere fysisk og legende. Børn har en meget reaktiv tilgang til kunsten, mener Jette Gejl Kristensen. Derfor er den nye udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum heller ikke noget, man bare skal se på. I alle værkerne skal man gøre noget. Man skal bruge sin krop. Udstillingen kan ligne en legeplads, men er det bestemt ikke. Det er kunst. Men det er også kunst, der overholde alle legepladsregler med hensyn til sikkerhed. Der er for eksempel et stort vægmaleri på udstillingen. Og foran er der en gammel traktor, som også er bemalet. Det giver kunsten en ekstra dimension, men ungerne er bestemt også velkomne til at klatre rundt på den gamle, kulørte Ferguson. På et gulvtæppe er der hundredevis af piktogrammer, som ungerne kan stable eller bruge som byggeklodser. Og der er et gigantisk klatrenet, der består af seks mindre net. Hver net har sin egen lyd, og når børnene klatrer rundt, kan de klatre nye lyde frem. Der er også en masser store pelsklædte tønder med kugler, hvor alle under halvanden meters højde kan lave forskellige kuglespil. Der er et skumgummilandskab med tøjdyr. Dog ikke almindelige tøjdyr. Dyrene er alle fundet i kunstens verden. Der er en kostumelabyrint med abstrakt tøj, så børnene kan klæde sig ud. Der er en tæppehimmel med en masse magnetisk porcelæn, så man kan lege teselskab, mens man udfordrer tyngdeloven. Og endelig er der en 3D-film, der tager udgangspunkt i kunstneren Poul Gernes’ univers, hvis man har de rigtige briller på. For god ordens skyld: Går noget i stykker - for eksempel porcelæn - får man ikke skæld ud. Da udstillingen blev vist på Århus Festuge sidste år, var der 12 stykker, der gik i stykker. Altså stykker porcelæn. I løbet af tre uger. - Man skal bruge sin krop på udstillingen. Børnene skaber værkerne ved at være dynamiske. Ikke ved at kigge. Derfor er udstillingen meget mere fysisk, end man er vant til på et museum. Men det er også en oplevelse for de voksne, og det er meningen, at man skal have voksne med. Når man læser en bog for sit barn, er det også en oplevelse for den voksne. Her skal man gå med sine børn på museet og opleve med dem, siger Jette Gejl Kristensen. - Selv om udstillingen tidligere har været vist i Århus, er alle dele af den ændret og forbedret. Lokalerne her er for eksempel meget bedre, så udstillingen er mere luftig. Men vi har også tunet alle dele af udstilingen. Det har taget lang tid at finde ud af, hvad det var, vi ville med udstillingen. Vi ville nemlig ikke bare smide 20 papkasser ind i et rum, som ungerne så kunne boltre sig med. Efter at vi har fået konceptet på plads, har vi delt opgaverne mellem os, så vi hver især har gjort mange dele af udstillingen færdig. Meget er dog også lavet i hånden, for det er jo ikke ting, man lige kan gå i Ikea og købe. Målgruppen er børn ifølge med voksne. I Århus var der bænke til de voksne, men det bliver der ikke her, for det fungerer altså bedst, når de voksne er involveret, mener Jette Gejl Kristensen. Udstillingen ferniseres i eftermiddag, og fra lørdag er der også adgang for almindelige mennesker og deres voksne, og de kan klatre rundt i udstillingen frem til 26. november.