Kunst i 160 år

Selv i et foreningsglad land som Danmark er det lidt af en præstation at holde liv i en forening i 160 år.

Indigo Richards udstiller på Hasseris Gymnasium i anledning af Aalborg Kunstforenings 160 års fødselsdag.

Indigo Richards udstiller på Hasseris Gymnasium i anledning af Aalborg Kunstforenings 160 års fødselsdag.

Men liv er der stadig i Aalborg Kunstforening, der holdt sin første udstilling i en købmandsgård ved Østerå i efteråret 1851. Fødselsdagen markeres med en udstilling på Hasseris Gymnasium, hvor hovednavnet er Indigo Richards fra Odense. Der er fernisering fredag 11. november, og udstillingen kan ses i gymnasiets åbningstid året ud. Indigo Richards, uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 1993, er ikke et ukendt navn i Aalborgs kunstverden. Han har således de seneste par år udstillet på både Galleri Jenzen og Galleri Kirk. Udover den fynske kunstner kan man på udstillingen også se billeder af Hovard Borggaard, Jytte Meier, Bent Alstrup og Leif Bjerg Jensen, alle medlemmer af kunstforeningen.