Kunst i alle afskygninger

300 besøgte udstilling i Den Runde Pavillon

Esben Heine
Sølvsmykkerne blev ivrigt studeret. Foto: Nicola Cho Meier
Brønderslev 14. november 2016 15:38

BRØNDERSLEV: Det var kunst i mange afskygninger, der blev præsenteret i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Det var BlAAkunst, der holdt sin efterårsudstilling, hvor 15 kunstnere udstillede. Da julen nærmere sig, var udstillingen udvidet med et julemarked med kranse, nisser og andet, der hører julen til.

Formand for BlAAkunst, Ole Jespersgaard, åbnede udstillingen, hvor han præsenterede kunstnerne.

Selv havde Ole Jespersgaard skulpturer i moseeg med. Moseegen, der kommer fra Store Vildmose, har ligget i mosejorden i flere tusinde år.

Søren Philbert præsenterede meget farvestrålende kunstværker.

Han laver en del i graffiti. Farvestrålende plakater og malerier.

Han eksperimenterer også med at sætte spændende personer som Snurre Snup, Obelix og Anders And ind i naturbilleder.

- Min mor, Myrna Philbert, maler undertiden naturbilleder på lærred, som jeg så arbejder videre med. Det er ret spændende, siger han.

Søren Philbert fik bestilling på flere værker.

- Det er da altid spændende at lave bestillingsopgaver, siger han.

Ifølge Ole Jespersgaard var der omkring 300, der besøgte udstillingen. Det er vi særdeles tilfredse med siger han.

Der meldes også om et pænt salg

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...