Kunst i børnehøjde

Børn og personale i Tusindbenet ses her med to af kunstværkerne. Foto: Tusindbenet.

Børn og personale i Tusindbenet ses her med to af kunstværkerne. Foto: Tusindbenet.

Den kommunale dagplejegruppe Tusindbenet i Terndrup, har i en periode haft et forløb omkring læreplanstemaet "kulturelle udtryks former og værdier". Her har fokusset været, at børnene fik kendskab til forskellige måder at udtrykke sin kreativitet på.

- Vi valgte, at den røde tråd i vores lille projekt skulle være aftryk og spor af vores hænder og fødder. Det var med tanke for, at børnene kunne få mulighed for både en sanselig berøring samtidig med at genkende og spejle sig i deres egne og andres hænder og fødder, fortæller Dorthe Lund Nielsen.

Herved kunne vi også kombinerer temaet "krop og bevægelse" ind over forløbet idet, at børnene fik kendskab og forståelse for kroppens funktioner ved bl.a. at udvikle deres fine motorik og ved at bruge både hænder og fødder i kunsten.

Forløbet har også været med til at øge den personlige udvikling hos børnene, idet de har mærket glæden ved at være noget sammen med andre og det, at de har oplevet succesen ved at præstere et mesterværk.

Forløbet blev afsluttet med en flot fernisering i Terndrup Idrætscenter. Og her vil der i den kommende tid være mulighed for at se de flotte billeder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.