Kunst i børnehøjde

Børnepasning 17. januar 2003 01:00

NØRHALNE: Aabybro Kommunes 10 børnehaver er inviteret til at blive en del af udstillingen "Nørhalne Viser Kunst", der holdes fra torsdag 30. januar til søndag 2. februar i Nørhalne Hallen med flere end 50 udstillere fra Danmark, Norge og Finland. De 10 børnehaver er inviteret til at besøge udstillingen fredag 31. januar, og de er samtidig blevet bedt om at medbringe en tegning, der vil blive hængt op i hallen. En bedømmelses-komite vil søndag 2. ferbuar så finde de tre vindere. - Vi henter børnene i børnehaverne med bus og kører dem til Nørhalne Hallen, hvor de kan se udstillingen, mens deres egen tegning sættes op. Det hele slutter af med, at der er frugt og saft til børnene inden de tager tilbage til børnehave, siger IFNs Kunstvenners formand, Vibeke Leighton Jensen. - Ideen med at inviterer børnehaverne, er at vi gerne give børnene oplevelsen at være med til udstillingen, fordi vi håber, det kan være med til at give dem en interesse for kunst i en meget ung alder, siger hun. Kunstvennerne er gået sammen med Aabybro Kommune og Nørhalne Handels- og Erhvervsforening om arrangementet. - Vi håber virkelig, at alle børnehaverne vil møde op, og at vi kan gøre det til en tradition, hver eneste år vi holder Nørhalne Viser Kunst, at de mange børn kommer og besøger os, tilføjer Vibeke Leighton Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...