Kunst

Kunst i børnehøjde

Kunstetagerne i Hobro har masser af aktiviteter for børn de kommende dage

Der er kunst i børnehøjde på Kunstetagerne i Hobro den kommende tid
Der er kunst i børnehøjde på Kunstetagerne i Hobro den kommende tid

Opdateret 26. april 2014 kl. 07:34

Kunst i børnehøjde er et tilbud fra Kunstetagerne i Hobro i anledning af festugedagene, der løber fra 2. til 11. maj.

På hver etage i Kunstetagerne kan man i perioden finde en kurv med farveblyanter og kunstopgaver for børn. Hvert opgaveark handler om ét eller flere kunstværker, som er med i Hobro Kunstsamlings nuværende udstilling.

Der er også puslespil, som kan samles foran det maleri, de forestiller.

I samarbejde med Visit Mariagerfjord frister Kunstetagerne festugedagene også med en udendørs skattejagt hvor man ved hjælp af en GPS skal finde fem skjulte skatte. De er gemt i nærheden af kunstværker i byen.

Ruten i Hobro er ca. halvanden kilometer lang. De børn, som laver fem kunstopgaver eller fuldfører GPS-kunstskattejagten, får i øvrigt efter eget valg et stykke strandlegetøj..

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden