Kunst i børnehøjde

Nyt tilbud fil fire-årige børn i børnehaver.

Esben Heine
Adrienne Agnew står for at sikre børnene en opvækst fuld af kulturelle oplevelser. Foto: Henrik Louis
Børnepasning 16. september 2010 12:25

Gennem de næste to-tre måneder vil alle fire-årige børn få lov til at arbejde med billedkunst i deres børnehave sammen med den professionelle billedkunstner Adrienne Agnew. Adrienne Agnew, der er fra USA og uddannet i USA, men har boet i Danmark siden 1972, står for billedkunst-forløbet. Hun skal rundt i samtlige børnehaver. I næste uge går turen til de to børnehaver i Jerslev, hvor der blandt andet skal fremstilles kunst, der skal udstilles på efterårsferiens kunstudstilling, og AdrienneAgnew fortsætter kommunen rundt. Det er meget forskelligt, hvad der skal fremstilles i de forskellige institutioner. - Jeg har lyttet til ønsker fra børn og pædagoger, fortæller Adrienne Agnew. NORDJYSKE besøgte Børnehaven Fasanvej i Brønderslev i går. Her var børnene delt op i to grupper. De skulle lave collager på træskiver. Collagerne skal ligne ansigter. Øjne og mund laves af strandskaller. Frøkapsler bruges til at lave hår. De enkelte collager monteres på en plade, som så hænges op i børnehaven. - Så har børnene et minde om denne dag, siger Adrienne Agnew. Pædagog Lene Schrøder var én af de pædagoger, der bistod børnene med at lave collager. Det er ikke kun billedkunst, der er på programmet. I denne tid synges og spilels der også af hjertens lyst i alle dagplejens legestuer, hvor musikskolelærerne Dorthe Græsborg, Tinne Lund og Susanne Laub Elling fra Brønderslev Musikskole er på turné. De har besøgt 20 legestuer, men skal besøge i alt 35 legestuer. - Musikken bliver der taget godt imod alle steder, siger fritids- og kulturkonsulent inger Aarup-Kristensen fra Brønderslev Kommune.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...