Kunst

Kunst i kirken

Det lokale menighedsråd tager nu et usædvanligt initiativ og åbner Sebber Kirke for en kunstudstilling fra 6. marts til og med 5. april.

Ruben Gelardi går sædvanen tro i vinterhi i København, men vender tilbage til sit højtelskede røde sommerhus for foden af Bjerget i Sebbersund, når varmen vender tilbage. Varme eller ej, så udstiller han sammen med vennerne fra Kunststudiegruppen Vasen, når Sebber Kirke åbner en månedlang kunstudstilling 6. marts. Arkivfoto: Per Kolind

Sebber Kirke byder på sanselige oplevelser skabt af Kunststudiegruppen Vasens medlemmer alle ugens dage under det månedlange kulturfremstød, der bliver kickstartet med fernisering i Sebber Kirke 6. marts, hvor Line og Carsten Ullits Mortensen krydrer eventen med musikalske bidrag. Eksklusive Kunststudiegruppe Vasen består netop nu af Anne Berg, Valsted, Ruben Gelardi, Sebbersund/København, Kræsten Graae, Nibe, Jørgen Jensen, Aars, Kirsten Jeppesen, Sebbersund, medstifter og vært Chr. Jeppesen, Sebbersund, Aage Kristiansen, Aars. Birthe Møller, Sebbersund, Annelene Nørgaard Nielsen, Sebbersund, Laila Terp, Sebbersund, Erik Troelsen, Sebbersund, Brit Engamo, Nibe, Trine Ivarsen, Nibe, Åse Nørgård, Nibe, og Zenna Kjeldbjerg, Silkeborg. Kunstudstillingen i Sebber Kirke åbner 6. marts kl. 14 og kan ses i Sebber Kirke tirsdage til fredage 8-16, lørdage, søn- og helligdage 12-16.