Kunst med fokus på det universelle

Maibritt Larsson er en af de otte udstillere i "Nye Talenter II"

VESTBJERG:I en grøn oase med kontakt til naturen og et skønt hus, der netop er under behandling af en "kærlige hånds restaurering" holder Maibritt Larsson til med sine ikon-malerier. I den forbindelse er hun aktuel som én af de otte udstillere i "Nye Talenter II", som 9. august har fernisering på Galleri Provence i Vadum. - Jeg arbejder gerne udendørs - faktisk også om vinteren, fordi jeg elsker at være under åben himmel, lyder det fra hende, der netop er i gang med sandpapiret, og derfor med sindsro kan lade støvet herfra lande i græsset. Maibritt Larsson arbejder med den gamle ikonteknik, som blev - og stadig bliver brugt af munkene på den græske ø Athos. Det betyder, at hun bearbejder sine lærredssvøbte træplader med mange lag harelim, kridt og gips. - Det bliver til cirka syv lag, som skal tørre og slibes ind imellem, forklarer hun, der ofte har nedfældet en travertin marmorsten - eller som helt aktuelt nogle gamle off-set bogstaver i sine ikonmalerier. Sanseligt arbejde Pladen slibes, indtil den er parat til at blive bearbejdet med æggetemperafarver. - Jeg skal mærke og sanse arbejdet, forklarer hun, der altid har gået med en drøm om at prøve den oldgamle teknik, og derfor har lært ikonmaleriet hos Mette Bille. - Her trænger man ind i nogle ting, som man ikke i forvejen anede noget om, og det kan der komme nogle meget sansemættede oplevelser ud af. Når et billede er færdigt afsluttes arbejdet med et lag bivoks, der betyder, at farverne træder frem på en ganske unik og meget fascinerende måde. Ind imellem bruger Maibritt også tekster i sine billeder. Det kan være fra Thomasevangeliet, men også digte af Henrik Nordbrandt vækker en genklang, som kommer til at klinge sammen med billedets ånd. Selvom Maibritt Larssons ikonbilleder ikke ligner de ikoner, der kan opleves i de græsk-ortodokse kirker, er de alligevel besjælede. - Faktisk har jeg solgt billeder til Nørre Uttrup Kirke, ligesom både en præst og en munk har været optaget af mine billeder, fortæller hun, der i den forbindelse har glædet sig over, at de har kunnet fornemme værkernes ånd og materie. Kærlighed og nærvær Selv arbejder den 39-årige kunstner med bevidstgørende øvelser. - Jeg holder af den fordybelse, der ligger i at øve sig på at bruge sanserne - også når jeg arbejder med ikonbillederne, forklarer hun, der er optaget af livet med dets pauser og mellemrum. - Det er, som om det moderne menneske har glemt den dimension, og jeg vil gerne med mine ting huske på, at kærlighed og nærvær også er en del af livet. I en tidlig alder fik Maibritt lov at bruge sin fars mårhårspensler. - Han er en dygtig tegner og har været mig en god læremester, fortæller hun, der altid har tegnet, malet og leget med ler. - Jeg var selv lidt i tvivl, om det var noget, man kunne leve af, så jeg har læst fysik og matematik i tre år - også på grund af min nysgerrighed omkring universet. To år på arkitektskolen i Århus blev det også til samt adskillige job med varianter lige fra kassedame, til pædagogmedhjælper, opvasker og arbejde på en tankstation. Livets forgængelighed Et dødsfald i den nærmeste familie fik Maibritt til at tænke lidt dybere over, at livet ikke varer evigt. - Så besluttede jeg mig for, at jeg hellere ville være fattig og beskæftige mig med det, som jeg brænder for, funderer hun, der i tidens løb har gået på adskillige kunstskoler og været i Italien, hvor hun arbejdede sammen med en fresko-kunstner. De mange forarbejder betød, at Maibritt Larsson brugte nogle år på Aalborg Kunstskole, hvor hun nu selv - efter navneskiftet til Nordjyllands Kunstskole- underviser i tegning og grafik. Det var dog først efter at have lært teknikken fra ikonmaleriet, at hun fandt sit endelige ståsted. - Jeg er meditativt interesseret, og den teknik passer godt til det budskab, jeg vil fortælle. I mine billeder forsøger jeg at give udtryk for en bestemt tilstand - måske en stemning - en bøn - noget universelt. Rummets signaler Kontakten til Galleri Provence fik Maibritt Larsson, da hun på et tidspunkt havde oplevet en Trampedach-udstilling i det nye galleri i Vadum. - Jeg lå og pillede skvalderkål i urtehaven, da jeg besluttede mig for at kontakte galleriet, fordi jeg under mit besøg her havde fornemmet, at netop det rum ville passe godt til mine arbejder, siger hun. Ove Folke Knudsen og Johnny Emil Larsen var enige, og Maibritt blev inviteret til at udstille på sidste års talentudstilling og den efterfølgende til jul. - Jeg synes, at det er helt fint, at de tager sig lidt af kunstlivet i Aalborg, og samtidig er jeg meget begejstret for selve galleriets rum, så derfor glæder jeg mig til at være med i den kommende udstilling, siger hun, der som kunstner eller udstiller ikke er nogen novice, men en ildsjæl, som ikke er helt nem at overse.