Kunst og guldstøv for enden...

Skulpturfestival skal være en årlig event, mener arrangørformand

I anledning af handelsstandens western-aften tog Jan Sohn i fredags sin gamle cowboyhat frem, som han afskaffede sig under et ophold i Denver. Billedet er taget ved Ørnen, som ikke har noget med skulpturfestival at gøre. Foto: Kurt Bering

I anledning af handelsstandens western-aften tog Jan Sohn i fredags sin gamle cowboyhat frem, som han afskaffede sig under et ophold i Denver. Billedet er taget ved Ørnen, som ikke har noget med skulpturfestival at gøre. Foto: Kurt Bering

HIRTSHALS:Formanden for Skagerrak Skulpturfestival Jan Sohn har intet tilfælles med mormonen Sam Brannan. Alligevel kan der trækkes en tråd tilbage til det Sam Brannan gjorde i maj 1848, da han løb rundt i San Franciscos gader med en flaske guldstøv og råbte: - Guld. Guld. Der er fundet guld i American River. Sam Brannan havde forstået betydningen af guldfundet, og lavede en event for at skaffe omsætning til sin beskedne butik. Effekten af råbene var datidens største boom i en lokal økonomi, idet eventyrere i stort tal drog vestpå. Det har ikke samme effekt, når medlemmer af Hirtshals Handelsstandsforening som i fredag tager cowboy-hatten på og opfordrer folk til at drage mod ”det vilde vest” i byen. Men midt i det nostalgiske western-hurlumhej med musik, udkastning af cowboyhatte fra scenen, ridning osv. sker der noget, som kan være med til sætte skub i den lokale økonomi uden lidt kunstige virkemidler. Jan Sohn åbnede Skagerrak Skulptur Festival 2006, hvor 25 skulpturer er opstillet forskellige steder i Hirtshals’ byrum i tre måneder, og modtagelsen tyder på, at den ide, som kunstneren Gregory Miller fik sidste år for alvor har fænget. - De to dage, hvor jeg har gået op og ned ad gågaden, har jeg delt 2500 pjecer ud, og mange har sagt, at det var godt skulpturfestivalen kom igen, siger Jan Sohn dagen derpå til avisen. Efter eget udsagn har han ikke begreb om kunst, men som ven af Gregory Miller hjalp han sidste år med at stille en skulptur op til den første skulpturfestival. - Min indfaldsvinkel til kunsten er, at jeg har været virksomhedskonsulent for en række kunstnere og givet råd om, hvordan de starter egen virksomhed op, og da jeg sidste år startede en forretning op sammen med min kone fik jeg også en anden indfaldsvinkel som medlem af handelsstandsforeningen. For festivalen er især et samvirke mellem handelsstanden og kunstnere, og Jan Sohn var ikke i tvivl om mulighederne, da han sagde ja til at gå i spidsen. - Min oplevelse er, at de forretningsdrivende gerne afgiver stadeplads foran deres butik til en skulptur, og jeg har snakket med flere, som har brokket sig over, at de ikke ligesom sidste år var med. Men der skulle være en vis afstand mellem de opstillede kunstværker, forklarer Jan Sohn. Håbet er at festivalen efterhånden bliver en attraktion viden om. - Endnu er det ikke nogen event folk rejser for at se, men vi har nogle visioner om at gøre det til det, siger han. Foreningen har allerede de to næste års sommerudstillinger i støbefonden. Den i 2007 har et nordisk tema med vægt på skulptur fra havnebyer. Og for 2008 arbejder foreningen med tanker om en udveksling af kunstnere mellem de havnebyer, som Hirtshals har mest forbindelse med. - Den her begivenhed er i allerhøjeste grad oplevelsesøkonomi. Og som er skabt nedefra uden midler udefra. For de kunstnere, som for egen risiko og regning stiller et kunstværk op , er det også et godt udstillingsvindue. Og så kan det være med til at give Hirtshals et andet image end det at være en fiskeriby, siger Jan Sohn. Pudsigt nok var det fiskeri, der i 1999 fik ham og konen til at drage vestpå. Et phd-studie i fiskeriøkonomi trak københavneren til vestkysten og i dag siger han: - Jeg ku’ ikke tænke mig at flytter herfra igen.