Kunst på tværs af generationer

Kunst 20. marts 2007 05:00

NØRHALNE: IFN’s Kunstvenner indbyder i aften til fernisering på en kunstudstilling, der går på tværs af generationer, men alligevel har et fælles udgangspunkt. De to kunstnere, Kurt Kristensen, og hans søn, Kasper Anthoni, udstiller sammen deres billedkunst. Udstillingen, der bliver IFN’s Kunstvenners første far-sønudstilling, byder på oplevelser med forskelligt udgangspunkt. Kasper Anthoni er bosat i Aalborg, hvor han studerer, mens far, Kurt Kristensen, der er bosat i Nørhalne, er skoleleder på Thiste Skole. Dermed er der ikke alene lagt i ovnen til et kunstnerisk sammenstød mellem generationer, men også forskellige livserfaringer og opfattelser af hverdagen og de detajler, der kalder kunsten frem. Der er fernisering fra klokken 19.30 i klubhuset.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...