Kunst

Kunst på VUC

HJØRRING: Måneden ud er der mulighed for at opleve hjørringenseren Jim Jerups malerier udstillet på VUC på Skolevangen i Hjørring. Jim Jerup maler især abstrakte billeder i akryl på lærred, men han lader sig også til tider inspirere af motiver fra musikkens verden. Der er tale om en mindre turné, der begyndte i Skagen i august, hvorefter sygeplejeskolen i Hjørring og altså nu VUC er fulgt efter. Senere på foråret vil man kunne se hans malerier på "Den gamle station" i Hirtshals og senere så langt væk som Sdr. Felding ved Ringkøbing. Jim Jerup er født i 1964 i Skagen og er uddannet lærer i Hjørring 1992. Fra 1995-97 har han undervist i maleri ved Hjørring Kommunale Ungdomskole. lyng