Dronninglund

Kunst skal være sjov

Kunstnerpar markerer 70 års fødselsdage med udstilling

Glaskunstnerne Britta Madsen og Søren Gøttrup har arbejdet sammen i 32 år. De fylder begge 70 i år, og i den anledning er der netop åbnet en stor udstilling på Dronninglund Kunstcenter. ?Foto: Jørgen Ingvardsen

Glaskunstnerne Britta Madsen og Søren Gøttrup har arbejdet sammen i 32 år. De fylder begge 70 i år, og i den anledning er der netop åbnet en stor udstilling på Dronninglund Kunstcenter. ?Foto: Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND:Hun var egentlig billedvæver og boede i Hjallerup. Han var maler, men for godt 30 år siden mødte de hinanden, og så tog deres liv og deres kunstneriske bane ellers en drejning af de helt store for Britta Madsen og Søren Gøttrup.

Samarbejdet udviklede sig, så de to kunstnere gennem årene har etableret sig som nogle af de bedste på deres område, og gennem årene har de to skabt utal- lige værker. De fylder om kort tid begge 70 år, og i den anledning er der lavet en omfattende udstilling på Dronninglund Kunstcenter med en række nye værker, men også med et tilbageblik over hele deres kunstneriske virke gennem de mange år.

At det blev glasset, der kom til at fylde deres liv, var lidt af en tilfældighed og skyldtes den lokale glar- mester

- Vi samlede også dengang på kunst og kom tit hos ham for at få rammet billeder ind. En dag fortalte han, at han havde en større mængde glasrester og spurgte, om vi ikke kunne tænke os at lege med noget glas. Han havde en glasovn, vi måtte låne. Vi fik også nogle farver med, og så prøvede vi at smelte noget glas. Vi var straks fanget af det, og så er vi ellers fortsat. Vi fik så vores egen ovn, og nu har vi to. Vi startede med at lave huse. Det var det, vi i starten kunne finde ud af, men vi har hele tiden eksperimenteret, understreger Søren.

De har gennem årene været meget produktive og deltaget i et hav af udstillinger.

- Vi er måske lidt ander- ledes en andre udøvende kunstnere. Når vi får succes med noget, så kører vi ikke bare videre ad samme spor. Da vi lavede tasker, kunne vi have fortsat med det, og det samme gælder vores biler, men vi vil længere, vi vil prøve noget nyt, siger Britta Madsen.

- Det er jo ikke noget ved at lave det samme år efter år. Det skal jo være sjovt at åbne ovnen, påpeger Britta.

De fleste værker på den store udstilling er nye og lavet til Kunstcentret, men der vises også værker fra deres lange virke.

Et gennemgående træk er den indbyggede humor, der er i værkerne.

- Vi kan godt lide, hvis folk trækker lidt på smilebåndet. Jeg har en lidenskab for toiletter. Jeg prøver altid at finde ud af, hvad man kan finde på af finurligheder. Det har jeg også forsøgt på Kunstcentret, siger Britta Madsen.

- Inspirationen kan komme overalt. Der kan være noget, der har en flot facon eller spændende farver. Så laver vi måske en lille smule om på det, siger hun. Det lyder jo nemt, men er det nu også så enkelt at være ægtepar og arbejdspartnere?

- Vi arbejder altid på det samme værk, og det foregår uden problemer. I hvert fald når vi er gået i gang med det, men vi er bestemt ikke altid enige om idéerne, Britta kan da godt komme med en eller anden skør idé, som jeg lige skal tygge på og måske ikke synes, at den dur. Nogle gange går vi så i gang alligevel og finder måske ud af, at den ikke kan bruges og ikke holder. Så skrotter vi den, men det er ret udramatisk, fortæller Søren.

På udstillingen vises 70 kassettebånd. Alle er forskellige, og på dem alle står en sandhed.

- De første ti var måske lidt seje, men nu, hvor vi er færdige, kunne vi sikkert godt have fundet 70 sandheder mere, slutter Britta Madsen.

Udstillingen på Dronninglund Kunstcenter rummer 262 værker af de to kunstnere og kan ses frem til 3. juni.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.