Kunst

Kunst til Påske

{ HALS: Traditionen tro tager Hals Museum forskud på sommersæsonen ved at slå døren op for publikum i påsken. Og det sker som sædvanlig med en udstilling af kunst - denne gang af maleren og billedhuggeren Robert Hjeds Christensen. Hjeds Christensen er opvokset i Ulsted, og derfor er motiverne for hans akvareller ofte hentet i Hals, Hou og Ulsted. Men han arbejder også i sten, og det er blandt andet blevet til en skulptur med stiliserede møllevinger, som nu er skænket til museet. I anledning af udstillingen har Hjeds Christensen også foræret museet en akvarel med motiver fra Ulsted Mølle. Værket er - med hjælp fra lokale sponsorer - blevet trykt i 100 signerede eksemplarer, som kan købes til fordel for den fortsatte drift og renovering af møllen.