Kunst til politiet

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse betaler for udsmykning af forhallen på lokalstationen i Hjørring. Kunstneren er Trine Pedersen.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der blev budt på lidt godt til ganen, da kunstværkerne blev afsløret hos politiet i Hjørring. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:En udsmykning med fem dele, kaldet ”Naturkraft”, er blevet hængt op på Nordjylland Politis lokalstation på Horsevang i Hjørring.

Kunstneren bag værket er 34-årige Trine Pedersen, som har lavet et værk, som de ansatte allerede på få dage er blevet glade for at kigge på.
Værket hænger i stationens forhal side om side med portrætter af de kongelige og en montrer med historiske polititing.
- Jeg håber, at den moderne kunst kan signalere, at vi nok er en konservativ institution, men også en institution med udvikling og fremdrift i, sagde politidirektør Elsemette Cassøe.
Værket er betalt af Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse , som tidligere har betalt udsmykning af retssalene i Vendsyssel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.