Kunsten at få gevinst i gymnasiets lykkehjul

De unge har ikke færre end ti forskellige studieretninger at vælge imellem

HOBRO:Et lykkehjul med ti felter, hvor der i princippet kan være gevinst på hvert eneste felt. Sådan præsenteres Hobro Gymnasiums 10 nye studieretninger. Efter sommerferien er slut med opdelingen i matematikere og sproglige. Den landsdækkende gymnasiereform betyder, at eleverne skal mikse deres egen uddannelse. Det kan ved første øjekast virke uoverskueligt. Ikke mindst fordi de nuværende elever i 9. og 10. klasse, der vil i gymnasiet, allerede 15. marts skal have valgt deres fremtidige studieretning. Gymnasiets åbent hus-arrangement i morgen lørdag er ment som en hjælp til det svære valg. - Jeg vil opfordre eleverne til at komme glade og fro, uden nervøsitet, for at høre mere om reformen. Her på skolen vil vi levendegøre lykkehjulet ved forskellige boder, lyder det fra Hobro Gymnasiums rektor Birger Axen. Ved skolens tidligere åbent hus-arrangementer repræsenterede lærerne deres fag, eksempelvis fortalte Kirsten Huusom om historie. Nu repræsenterer hun en studieretning, nemlig "International USA". Birger Axen erkender, at lykkehjulet med dets mange valgmuligheder ser kompliceret ud. Men understreger, at hjulets midte jo udgøres af over 60 procent obligatoriske fag. Kun 15 procent af fagene er i studieretningen, mens S25 procent er valgfrie fag. På Hobro Gymnasium og HF-kursus har ledelsen valgt, at en del studieretninger kun har et fag på A-niveau. Det giver eleverne større mulighed for selv at vælge fag. Uanset studieretning skal man have mindst fire fag på A-niveau. Kan man skifte mening? - Eleverne har ikke noget juridisk krav på en bestemt studieretning. Hvis 48 søger "International USA", som har plads til 28 elever, vil vi overveje at danne to klasser. - Hvis 38 søger den, er vi inde i noget spændende. Så vil vi måske slå halve studieretninger sammen, hvor begge har engelsk på A-niveau, forestiller Birger Axen sig. Det endelige og afgørende valg om, hvilken studieretning eleverne skal bruge resten af deres gymnasieår på, skal de træffe ved juletid, når første semester er forbi. Birger Axen tør ikke give noget endeligt bud på, hvordan skolen vil gribe det an, hvis et stort antal elever vælger at skifte studieretning på det tidspunkt. Rektor får løbende henvendelser fra elever, der synes de er gået forkert i byen, og som derfor ønsker at skifte klasse. Grundreglen er, at eleven kan blive flyttet, hvis hun ikke derved udvider eller lukker et hold. Tværfaglige i Firenze For lærerne betyder reformen en ny måde at arbejde på. De skal i langt højere grad samarbejde med deres kolleger om forskellige forløb og projekter. - Et eksempel på sådan et tværfagligt projekt er et forløb om renæssancen, der er tilrettelagt for de kommende 1.g'er. De skal på en kulturrejse til Firenze. Fag som dansk, historie, billedkunst og italiensk er involveret, fortæller Birger Axen. Han synes, at reformen er blevet utrolig godt modtaget af skolens lærere. De har arbejdet konstruktivt med alt det nye, og flere har været på efteruddannelse for at være rustet til det nye skoleår. - Reformen er kommet på et tidspunkt, hvor vi godt kunne tåle at få en udfordring. Vi må så sige, at vi har fået, så hatten passede! erkender Birger Axen. Et af de allermest positive træk ved reformen er efter rektors mening, at skolen nu nærmer sig det omkringliggende samfund, hvor arbejdsformen mange steder er i grupper eller team. - Der hvor jeg vil rejse pegefingeren en anelse er, når det handler om elevernes medindflydelse. Læreplanerne er så komplicerede, at det bliver svært for eleverne at sætte sig ind i dem, frygter Birger Axen.