Kunsten at skrive en god sang

Mikkel Møl håber på, at han en dag skriver et hit. Men sker det ikke, vil han alligevel skrive sange, fo rhan kan ikke lade være.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mikkel Møl: Marc Cohn (Walking in Memphis) har ret når han siger, at den bedste forklaring på, at man ikke er slået igennem som sangskriver, er at ens sange ikke er gode nok.

Der er nu noget fascinerende ved at møde en ung musiker, som skriver sange, fordi han ikke kan lade være. Sådan et menneske er Mikkel Møl, der er opvokset i Sæby og i dag bor i Århus. Han har skrevet sange siden 6. klasse. I mange år var det altid melodien, der kom først. Teksterne gik han ikke så højt op i. De var og er stadig skrevet på engelsk. Fordi han har lyttet meget til Beatles og fordi det engelske sprog er mere musikalsk. Men de senere år har teksterne fået større betydning for ham som sangskriver. Derfor besluttede han også, at sangene skulle prøves af på et amerikansk publikum. - Jeg tog til New York i efteråret 2008 og igen i foråret 2009, hvor jeg også var i Los Angeles. Så gik jeg til alle de open mics, der var og bagefter spurgte jeg så arrangørerne, om ikke jeg kunne få lov at spille igen på den café, fortæller han. Mikkel Møl, der også hedder Dalsgaard, fik dermed mulighed for at opleve det amerikanske publikums reaktion på sangene. - Og der var en væsentlig forskel mellem det danske publikum og det amerikanske. Det var som om sangene kom dybere ind hos amerikanerne, fordi det er deres modersmål. Den danske musiker optrådte blandt andet med nummeret Worth Dying For, som er en godnatsang til hans egen lillebror. - Folk lyttede til teksten og synes det var en god pointe, jeg havde med at kærligheden er værd at dø for. I Danmark har folk ikke på samme måde reageret på ordene. Mikkels ambitioner som sangskriver betød også, at han fik undervisning på The Kaufman Center i New York af Sean Hartley, der er leder af teaterlinjen. Sean Hartley er selv komponist og har produceret musicals og teater. NORDJYSKE har mailet til ham for at få en vurdering af Mikkels evner og potentiale. Samtidig ville vi gerne høre hele fra en fagmand, hvordan man skriver gode sange på engelsk. - Jeg blev meget glad for Mikkel, da han gik hos mig. Han er uden tvivl en talentfuld sangskriver, som formår at skrive på engelsk, oplyser Sean Hartley. (Se endvidere Sean Hartleys gode råd andetsteds i avisen) Mikkel Møl synes, at han skal sætte noget af sig selv på spil, hvis en tekst skal virke. - Derfor skal man ikke gemme sig bag det engelske, som mange udlændinge gør, fordi det ikke er deres eget sprog. Turen til USA var meget inspirerende og han fik skrevet 10 nye sange. Men han fik også mærket den mere barske side af USA nemlig arbejdsvilkårene for musikere. - Beskeden var at, hvis jeg ville optræde på deres sted, så måtte jeg ikke spille andre steder i nabolaget i den uge. Til gengæld fik jeg ingen løn, siger han med et smil. Han kunne så lade hatten gå rundt efter en koncert og få drikkepenge. Den slags oplevelser sætter tingene i perspektiv. - Så er det jo rart, at jeg kommer fra Danmark, hvor vi betaler musikere for at optræde, For jeg havde tjent penge på spillejobs herhjemme, inden jeg tog derover, siger Mikkel Møl, der ikke tog til USA for at blive opdaget og score kassen men for at møde andre med samme drømme og høre om andres erfaringer. Han fik for eksempel lejlighed til at overvære et arrangement, hvor den verdensberømte Marc Cohn optrådte, og fortalte om sin karriere i forbindelse med finalen i en konkurrence som var udskrevet af The newyork songwriters circle. - Marc Cohn fortalte blandt andet, at han som ung havde funderet over, hvorfor han ikke havde fået det store gennembrud. Svaret var, at han ikke havde skrevet en sang, der var god nok. Den kom så til Marc Cohn som 32 -årig i 1991 i form af Walking in Memphis. - Hvis det kommer til at gå mig lige sådan, så er det helt fint, siger den 25-årige musiker, der mener, at Marc Cohn har ret. Kunsten er at skrive en god sang. - Det håber jeg så, at folk synes, at jeg har gjort med Baby Now, men man ved det jo aldrig.