Kunsten lever uanset vejret

207 kunstnere i Messecenter Aars trak mange besøgende tiludstillingen Tidens Kunst 2010

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Skulptør Poul Kidmose, Åbyhøj, udstiller sammen med maleren Bjarne Brøchner.

Solen skinner, istapperne drypper fra tagrenderne og parkeringspladsen ved Kultur og Messecenter Aars bliver fyldt. Inde udstiller et utal af kunstnere deres værker og i løbet af dagen kommer publikum i større og større tal. Ubeskedent betegner Kimbrernes Y's Mens Club det som en af landets større kunstudstillinger. Vejret gør dog, at denne gang kommer der knap de to tusinde gennem tælleapparatet som kom og så sidste år. Tidens Kunst, hedder udstillingen meget rammende. Kataloget over udstillere tæller hele 207 og de kommer ikke alene fra store dele af Nordjylland, men tæller også kunstnere fra Djursland og Århusområdet, Midtjylland og Læsø. NORDJYSKE har talt med billedmageren og poet Lissen Røtkjær fra Brovst, maleren Eme Willie fra Viborg, skulptør Poul Kidmose fra Åbyhøj, der alle priser udstillingen og den mulighed den giver for at møde publikum og kollegerne. Udstillingen åbnede fredag og sluttede søndag. Tredje weekend i februar er det faste tidspunkt. På stand 130 står keramiker Lone Nielsen, Gravlev. Hun og manden, maler, Jørn Knudsen, kunne godt tænke sig arrangementet i messecentret rykket en måned eller flyttet til efteråret. De fleste af udstillerne er imidlertid godt tilfredse, viste det sig søndag formiddag, da arrangørerne og udstillere indtog morgenmaden sammen. - De skal jo også nå at producere, forklarer pressechef Hardi Kristensen. Rykker vi en måned, kommer påsken og påskeudstillingerne Han har taget foto af hver eneste udstilling og kan bagefter hjælpe kunstforeninger og andre med at identificere kunstnere og værker.