Kunsten opstod ved et tilfælde

Margrethe Christensen er lige her og nu aktuel med en udstilling

Kunst 1. november 2002 07:00

GRINDSTED: Det er rene grafiske linier og arkitekttegnede møbler, der i privatsfæren danner ramme om kunstneren Margrethe Christensen, der for godt et år siden manglede et maleri på spisestuens hvide endevæg. - Min tanke var, at det måtte jeg selv kunne lave, fortæller hun, der efterfølgende indkøbte lærred, pensler og oliefarver. Nu spiller Margrethe Christensens første forsøg flot op til stuens rene linier med det selvkomponerede billede, der er sort med en relief-agtig penselføring og brudte hvide streger, som er tegnet på med tavlekridt. Det billede betød, at den kunstneriske åre, der åbenbart lå latent hos Margrethe Christensen, fik frit løb. Siden da har en helt anden motiv- og farveverden åbnet sig. Hun har udstillet i 15 forskellige gallerier, solgt adskillige værker og er booket op med udstillinger til september 2003. Kunstens åbenbaring - Jeg havde aldrig rørt ved en pensel før - ikke engang til at male vægge med, siger hun, der selv virker en smule forbavset over, hvad det første forsøg førte med sig. - Stadigvæk kan jeg være lidt i tvivl om, hvor vidt det overhovedet er noget, og jeg er let at slå ud, hvis en udstilling ikke med det samme ser ud til at blive en succes. - Men da de første billeder blev solgt, var det lige før vi dækkede op med pengesedler til aftenens festmiddag. Det første sorte billede er nemlig blevet efterfulgt af et utal af malerier, hvor det samme motiv går igen og igen i forskellige varianter. Farverne er douche i forskellige nuancer, men med en tendens til at prioritere det dunkle. På den måde opnår den 56-årige kunstner at fange tilskueren ind i en form for mystik og samtidig appellere til nysgerrigheden. Ved et nærmere studium afsløres det, at der i billederne gemmer sig en voluminiøs kvinde, der sidder, ligger eller står - Margrethe ved selv lige præcis hvordan, og kan forklare hver enkelt linie og runding. Modsætningernes spil - Det er faktisk utroligt spændende at lytte til folks kommentarer, indrømmer hun, der har oplevet, at nogle så isbjørne gemt i billedet, andre mente, at der måtte være en hest og en oplevede et foster. - Men når jeg så forklarer og fortæller om, hvordan benene for eksempel er krydset, hvor barmen og den lange hals er, så kan de fleste ane kvindefiguren. Billederne er malet på lærred, men Margrethe Christensen har også arbejdet med olie på papir og ganske enkle kultegninger - hvor de buttede kvinder står tydeligt frem. - Jeg kan ikke forklare, hvorfor det er de kvinder, der går igen i alle mine billeder, siger hun - der ikke selv er spor buttet. - På den anden side har jeg tænkt en del over, hvor irriterende det er, at modeller altid er sådan nogle tynde sild, der ligner Barbie-dukker. Faktisk holder jeg allermest af det, der ikke er perfekt. Selv virker Margrethe Christensen som den inkarnerede perfektionisme, men hun bliver åbenbart fascineret af modsætningernes uforudsigelige spil. - Jeg holder også allermest af februar måned, hvor der måske ligger lidt beskidt sne tilbage på markerne, siger hun forklarende. God respons Da vennerne tilstrækkeligt mange gange havde givet en rigtig god respons på kunstværkerne, besluttede Margrethe Christensen sig for at henvende sig til et galleri. - Her valgt de straks 15 billeder, som blev udstillet, og siden da er det gået slag i slag, siger hun, der aldrig har lært at male, med som 12-årig var på et tegnekursus og ellers er ganske autodidakt. - På en måde ville jeg godt tage noget undervisning, men på den anden side har jeg jo allerede fundet en stil og en form, som jeg selv er tilfreds med - og som andre åbenbart også kan lide. Der er nogle rent tekniske detaljer, som den nybagte kunstner er usikker på. - Jeg begynder for eksempel altid med baggrunden, og det er måske forkert, siger hun spørgende og tilføjer, at den dag hun møder en uddannet kunstner, hvis værker begejstrer, så vil hun spørge om vedkommende vil give hende et weekendkursus. Færdigt arbejde Margrethe Christensen er kontoruddannet og har i 21 år haft et flexjob på nedsat timetal, så der er tid til de kunstneriske udfoldelser. Lige nu rummer staffeliet i arbejdsværelset et ret stort billede, hvor det er de blå nuancer, der dominerer, men hvor baggrunden fortoner sig i både violette og sorte toner. Naturligvis gemmer en af de buttede kvinder sig også i dette billede. - Det sete afhænger af øjet, der ser, fastslår Margrethe Christensen, der netop bruger denne sentens på det visitkort, som mange galleriejere efterhånden har snuppet og fulgt op med en udstillingsinvitation. - Det sidste billede her er måske færdigt og måske ikke. Jeg hørte en gang Kurt Trampedach sige, at når han oplevede, at han ikke mere kunne komme ind i sit billede, så vidste han, at det var færdigt. Jeg ved præcis, hvad han mener, og jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan komme mere ind i det her. Den aktuelle udstilling i Galleri Baghuset, Nørregade 18 A kan ses endnu en uge onsdag, torsdag og fredag mellem 16-18 og lørdag 10-13.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...