Kunsten solgte godt

Påskens kunstgæster på Vitskøl Kloster havde også penge med.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Godt 1000 besøgende kom til årets påskeudstilling på Vitskøl Kloster. Privatfoto

Vesthimmerlands Kunstforening kan se tilbage på årets påskeudstilling med tilfredshed. For ikke nok med, at besøgstallet på Vitskøl Kloster kom op over de 1000. De besøgende havde også penge med hjemmefra og købte ivrigt ind. - Vi har solgt rigtig godt i år, bedre end sidste år. Gallerierne kan jo ellers godt mærke krisen, siger de, fortæller Margit Halskov, formand for Vesthimmerlands Kunstforening. - Vi ender nok med at have solgt stort set alle værker, for vi plejer selv at købe ind til kunstforeningen, når vi ser, hvad der er tilbage. Det var særligt glaskunsten af Søren Ringgård og Grethe Tranberg, der tiltrak sig købernes interesse. Men i øvrigt alle de ni udstillere. 250 personer deltog i ferniseringen skærtorsdag, og udstillingen på klostret var derefter åben alle påskedagene, hvor gæsterne som sædvanlig roste den unikke lokalitet, som danner en smuk ramme om kunst.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk