Kunsten, som var svær at leve af

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1

Previous Next

Garver Carl Klitgaard - ham, der i øvrigt har lagt navn til en vej i det nye kvarter på Nørresundbys havnefront - troner imposant på maleriet på væggen i stuen på Bryggergaarden. - Jo, han var en mægtig mand og stor mæcen, siger museumsleder Ketty Johansson. Også i denne sammenhæng er erfaren kvinde værd at gæste. Selv om Ketty Johansson er kulturhistoriker og ikke kunsthistoriker, har hun foden på kunsten i Nørresundby og har bl.a. skrevet artiklen "Kunsten i Nørresundby i det 20. århundrede" i 2011 publikationen Fra Kjær Herred, udgivet af Historisk Samfund. Området har haft pænt mange kunstnere, men ingen, som udpræget har kunnet leve af det. Brygger- gaarden rummer en masse arkivalier. - De, der klarede sig bedst, var dem, der var gift, for kvinder er som regel gode til at få enderne til at nå sammen, siger Ketty Johansson. Hendes research viser også, at byens største mæcener har været farvehandlere, som mod gode ord, måske et maleri og oftest ingen betaling, forsynede kunstnerne med lærred og farver. Tapetbogen Således har museet også scrapbogen efter maleren Renal Bache. Den er holdbar, idet avisudklippene er klæbet ind i en tapetbog fra farvehandler Worning - Det var usselt at være kunstner i de to første årtier efter besættelsen. Der var ingen penge blandt folk. Det var de færreste, der havde råd til at købe udsmykning til hjemmet. På Bryggergaarden, Nørresundbys ældste beboelseshus fra 1791 og siden 1973 museum for købstaden Nørresundby, Sundby Samlingerne, kan man se malerier ikke alene fra det 20. århundrede, men også tiderne før. Her får man et indtryk af dagliglivet i byen, der først blev købstad i 1900, og som ofte har følt sig i skyggen af Aalborg. Maleren, der har stået for maleriet af garver Carl Klitgaard, var P.A. Kristensen (1856-1930) og en af de få, der kunne leve af det. Hans vel nok bedste værk, et selvportræt, rummer samlingen også. Driftig købstad Han havde ladet sig lokke til Nørresundby fra Thy, fordi rygtet om den driftige købstad, der havde fået sine privilegier, havde bredt sig. Der måtte være en kundekreds til malerierne. Flere kunstnere, bl.a. Esben Hanefelt Kristensen, som er opvokset i Nørresundby, er blevet kendt uden for landsdelen, men adskillige levede til en vis grad i ubemærkethed. Hans hjem var åbent for en kreds af tidens kunstnere, således maleren Johannes Hofmeister, billedhuggerne Edgar Funch og William Jessen og lejlighedsvis tegneren Hans Bendix. Det fortælles, at det var William Jessen, der gav den tegneglade Esben hans første malerkasse, da han var i 10 års alderen. For at vinde fodfæste særligt i udstillingssammenhæng, sluttede de sig sammen. I Aalborg var dannet sammenslutningen Nordjyderne (1939-52). Nogle af dem var skuffede malere, der havde håbet på at få en plads på den censurerede udstilling i forbindelse med Nordjysk Udstilling i 1933. Smuk, men farlig I Nørresundby var vokset en ny generation af eksperimenterende malere frem. De følte sig, ifølge Ketty Johansson, ikke helt på linje med "de gamle" og var ikke rigtigt velanskrevne hos Nordjyderne. Derfor dannede de Fluesvampen - smuk, men farlig (1947-68). De var nødt til at stå sammen, for de blev sablet ned i avisernes anmeldelser. Man blev ikke inspireret til at købe, medmindre man kendte dem, bemærker Ketty Johansson. Nogle var multikunstnere, bl. a. Knud Vandmose Larsen (1912-83) og hustruen Marie (1913-1992). Knud Vandmose skrev også romaner og vandt i 1950'erne det fyrstelige beløb på 25.000 kr. i en romankonkurrence. Det gav familien penge til et års ophold i Portugal og Spanien. Det daglige brød For de fleste gjaldt det, at de foretog sig alt andet end det, de egentlig burde for at skaffe til det daglige brød. Det gjaldt bl.a. Harald Kjeldsen (1896-1969), som havde studeret violin og sang ved musikkonservatoriet i Aarhus, men hans store interesse var malerkunst. Det var musikken, der skaffede ham mad på bordet. Han var i perioder kirkesanger i Nørresundby Kirke og underviste i mange år i Aalborg Musikskole. Han var en stor inspirator og støtte for de unge malere. Han var god til at se nye talenter. Trods de økonomisk smalle tider var der et rigt kulturelt miljø, hvor der plejedes omgang med digtere og forfattere. Forfatteren Thomas Olesen Løkken, der drev Kancelligården i Blokhus, inviterede gerne kunstnere til gensidig berigelse. I perioder var han også interesseret køber af malerier. Op i 1960'erne begyndte folk at få flere penge, hvilket smittede af på afsætningen af kunst. I takt med de stigende økonomiske konjunkturer oprettede Nørresundby Kommune et kunstudvalg, der bl.a. inspirerede til, at Nørresundbys gågade, indviet i september 1968, skulle være en kunstgade. Et par år senere skænkede Nørresundby Bank den forkætrede hundeskulptur på Brotorvet og den yndefulde pigefigur på Lindholm Torv. I 1990 stiftedes Nørresundby Kunstforening, og den lever i bedste velgående. Boligselskaberne har fået øjnene op for, at kunst er vigtig. - Flere og flere indser, at mennesket ikke lever af brød alene, siger Ketty Johansson.