Kunst

Kunsten stadig det vigtigste

TRAVLHED: Uha, hvor har vi travlt. Først skal vi forberede forårets aktiviteter efter vinterens afslutning, så skal vi tilrettelægge både sommer og efterår. Skolernes ferie lurer om hjørnet. Politikere og embedsmænd har travlt med at indhente tal og forberede efterårets politiske prioriteringer og budgetlægning. Det hele skal perspektiveres i forhold til den kommende strukturreform, så der er nok at spekulere, formulere og regne på. Oaserne i bureaukratiet og papirørknen bliver derfor ekstra vigtige. Uden oaserne kunne man nemt glemme det vigtigste: Kunsten. Og jeg har netop opholdt mig i sådan en oase. Ikke for at slappe af, men for at arbejde - 10 timer i døgnet i tre dage, og så alt det sociale samvær ovenikøbet. Vi skulle jo både have noget at spise og drikke! En gruppe aktive vævere over hele Europa har dannet et forum til fremme af tekstilkunstens synlighed. Der er programsat udstillinger i Danmark og Tyskland, England og Frankrig. Der er indkaldt forslag fra alle tekstilkunstnere i Europa og nedsat en jury. Alle interesserede kan indsende deres værker, gengivet i lysbilleder. Juryen bestod af fem medlemmer af geografisk og aldersmæssig forskellighed. De fire var selv udøvende tekstilkunstnere, kun jeg repræsenterede kunsthistorien og museumsverden. Vi havde tre intense dage, hvor vi gennemså over 300 værker, diskuterede og udvalgte til den udstilling, som vil blive vist i Aalborg til efteråret. Vi så lysbillederne igennem gang på gang: Først i sin helhed, så i grupper; vi ordnede dem i temaer, i stiludtryk, i genrer. Vi afvejede det ene værk mod det andet, i et tæt udvælgelsesløb. Der findes nemlig utrolig mange fantastiske vævere i Europa, som har indsendt fremragende forslag, men det er kun muligt at vise ca. 20 procent. Mange tror måske, at en jury siger "ja" eller "nej", og så er den potte ude. Sådan foregår det sjældent, for i bedømmelsen af kunst er der mange indfaldsvinkler. "Kvalitet" er et sigende ord, men i konfrontation med værkerne må argumenterne nuanceres. Udførelsen, kompositionen, farverne, mønstret, helhedsindtrykket, eksperimentet og originaliteten. Jeg var så heldig at kunne se "Smagsdommerne" på DR 2 i fredags. Hvor er det et pragtfuldt program, hvor man i optagethed af kunsten diskuterer på kryds og tværs og har lov til at være uenige. Samme stemning kunne komme frem hos tekstil-juryen i visse situationer, hvor hver enkelt dommer argumenterede for, om et givent værk kunne/burde/skulle med på tekstiludstillingen - og også kunne udtrykke tvivl og betænkeligheder. Da vi på tredjedagen mødtes om morgenen i elevatoren, stod der en mand med en avis under armen. "Is the world still there?" spurgte en af jury-medlemmerne, og det var lige præcis sådan vi følte det. Vi var i en kokon, i en oase, hvor kun arbejdet med kunsten havde betydning. Og hvor ansvaret blev taget dybt alvorligt, fordi de indsendte forslag skulle behandles med respekt, indsigt og forståelse. Opholdet i tekstil-oasen har rykket perspektivet: Kunsten er igen rykket i centrum. Politiske udmeldinger og administrative tiltag fylder stadig mere i vores hverdag, men hovedsagen på et kunstmuseum er og bliver kunsten. Nina Hobolth er uddannet mag. art. i kunsthistorie og har siden 1989 været museumsdirektør på Nordjyllands Kunstmuseum. Ser museerne som ikke-kommercielle oaser for oplevelse af kunst og kultur.