Kunstens eneste dinosaur

HJØRRING:Troels Bidstrup Hansen har været med så længe, at han kalder sig selv den eneste overlevende dinosaur indenfor Hjørrings kunstverden. For sit store frivillige arbejde - blandt andet med at realisere Bechs Klædefabrik - fik han i går Hjørring Kommunes Kulturpris, som han deler med Jørgen Bing. I mere end 30 år har Bidstrup Hansen været at finde i bestyrelserne for Hjørring Kommunens Kunstudvalg, Kunstmuseet samt Kunstforeningen for Hjørring og Omegn. Og da sidstnævnte i fjor fusionerede med støttekredsen og blev til Kunstens Venner i Vendsyssel, benyttede Bidstrup Hansen lejligheden til at takke af. - Der skulle nye kræfter til, mente han, der i en årrække var formand i foreningen. Men kunstudvalget, hvor Bistrup Hansen har været formand siden 1990, og Vendsyssel Kunstmuseum har stadig glæde af advokaten, der ikke har tænkt at holde inde lige med det samme. Som formand for museets bestyrelsen er det ham, der har været i front i arbejdet med at få Bechs Klædefabrik ændret til et kunstmuseum med premiere til foråret. Og det projekt vil han følge helt til dørs og sikre sig, at det fungerer. - Man kan jo ikke gå midt i vadestedet eller dagen efter, at det er åbnet, erkender Bidstrup Hansen, der har været formand over to omgange i sammenlagt 25 år. Edderkoppen Bechs Klædefabrik var imidlertid ikke givet fra starten, da kunstmuseet i Br. Seidelinsgade fik pladsproblemer. At bygge til her var ikke muligt, og et helt nyt arkitekttegnet museum i Christiansgave strandede på grund af økonomien. Men da daværende borgmester Poul Dalsager i midten af 90'erne på byens vegne fik tilbudt Bechs Klædefabrik, opstod ideen om at indrette stedet til kunstmuseum. Og lige siden har arbejdet stået på med Bidstrup Hansen som ankermand. - Men jeg har naturligvis ikke været ene om det, siger formanden med adresse til den øvrige bestyrelse. - Vi har haft et godt samarbejde. Den oprindelige plan med klædefabrikken blev efter en arkitektkonkurrence vurderet til at koste 30 mio. kr., og efter debat i byrådet endte beløbet til projektet på fem mio. skattekroner. - Ved gode venners hjælp, fonde og en enorm folkelig opbakning, lykkedes det os at skaffe resten af de 24 nødvendige millioner, fortæller Bidstrup Hansen, der sammenligner sig selv med en edderkop. - Jeg sad der i midten af spindelvævet og samlede trådene, både de økonomiske og de juridiske. Skulderklap Nyheden om Kulturprisen 2002 nåede Bidstrup Hansen allerede omkring nytår, men med en klausul om at tie med det. Heller ikke hvem den anden prismodtager var, fik Bidstup Hansen at vide. - Men jeg blev da smadderglad. Det er et skulderklap og en anerkendelse af, at nogen synes, man har lavet et stykke arbejde for kulturen i byen, siger prismodtageren og sender roserne videre til blandt andet museets bestyrelse og ledelse. Han har været med i alle årene, fordi han med egne ord ikke kan lade være. - Som borger i en by, er man forpligtet til at yde en indsats til gavn for mange. Og ildsjæle er der heldigvis mange af i Hjørring, både indenfor teater, idræt og sport. Og hvis ingen gør noget, sker der ingenting. Heller ikke indenfor kulturen, der ellers bliver meget begrænset af, hvad der er penge til. Interessen for kunst stammer fra barndommen og højskolehjemmet udenfor Randers med klaver og malerier på væggene. Desuden lagde unge Troels øre til en række udsendelser om kunst i radioen. Som 14-årig så han sin første udstilling i Randers med malerier af bl.a. Asger Jorn, og da han tre år senere i 1957 begyndte at læse i Århus, blev interessen ikke mindre. - Jeg fulgte med i kunsten i byen, hvilket dengang betød to gallerier og et museum, husker Bidstrup Hansen, der har samlet på kunst lige siden. Selv har han aldrig haft lyst til at forsøge sig. - Nej. Man skal kende sin begrænsning.