Kunster bag gårdmaleri fra 1960érne efterlyses

Chauffør Torben Nielsen i Sdr. Onsild vil gerne vide mere om maleri af bedsteforældres gård i Fyrkilde.

Torben Nielsen med gårdmaleriet fra omkring 1960, som han har arvet fra sin afdøde far. Foto: Henrik Bo

Torben Nielsen med gårdmaleriet fra omkring 1960, som han har arvet fra sin afdøde far. Foto: Henrik Bo

De lokalhistoriske foreninger i Brorstrup-Haverslev og Ravnkilde efterlyser i øjeblikket ved husstandsomdelte breve alle lokale borgere, der ejer gamle malerier eller tegninger af egnens gårde eller har kendskab til gårdmalere bag værkerne og deres virke, til at kontakte de to foreninger. En af de allerførste til at reflektere på opfordringen er chauffør Torben Nielsen i Sdr. Onsild med familiære rødder i Fyrkilde. Han har arvet et maleri af bedsteforældrenes gård, Fyrkilde Højgaard, hvor han selv har været feriedreng samt arbejdet et år som karl efter sin konfirmation i 1960. Hvem kunstneren bag gårdmaleriet er aner han ikke og håber nu på hjælp i opklaringen fra den lokalhistoriske forening i Ravnkilde.