Kunstfernisering i Lerup Kirke

LERUP:I morgen aften er der ferniserings-gudstjeneste i Lerup Kirke. Projektet ”Kunst i Kirken” er nu nået til Lerup, hvor kunstnerparret Kirsten og Uffe Gitz-Johansen udstiller. Det er værker med forbindelse til temaet ”Fortabte sjæle” og Kundskabens træ”. Det er både masker og træskulpturer. Aftenen byder også på musikalske indslag fra ”Det Afrikanske Kor”, som holder til på flygtningecentret i Tranum. Desuden er der solosang af kirkesanger Berit Borglykke. Kirkens organist, Kent Lykke Jensen medvirker også. Sognepræst Ejnar Grønlund, Brovst, står for det kirkelige. Efter gudstjenesten er der mulighed for at se kunstværkerne og få en snak med kunstnerne. Desuden serveres der en forfriskning.