Kunstforening på banen

Nyt program byder på noget af interesse for alle medlemmer

SÆBY:Bestyrelsen for Sæby Kunst- og Kulturforening, der så dagens lys for få år siden, er efter generalforsamling for kort tid siden nu på banen med et både spændende og alsidigt program. Det indledes tirsdag den 14. juni, hvor emnet bliver "Sæby Havn - før og nu". Her vil både museumsinspektør Annemette Løkke Berg og Sæby-drengen, ingeniør John Mørk fortælle om havnens historie. Aftenens slutter på Restaurant Frank's, hvor restauratør Frank Størup vil fortælle om fiskeretter og deres tilberedning.. Søndag den 14. august afvikles foreningens sommertur til bl.a. Thy med besøg i Kirstens Kjærs Museum i Langvad ogLien Kunstcenter med afslutning hos keramiker Berit Gearty i Løkken. I oktober vil et af foreningens bestyrelsesmedlemmer, kunstneren Grethe Hvas, fortælle om flere af sin store vævede udsmykningsarbejder på de steder, hvor der er placeret - nemlig Hasseris Gymnasium, Hans Egedes Kirke iAalborg, Nørresundby Bank og Brønderslev Kirke. Desuden fortsætter Sæby Kunst- og Kulturforening sidste års succes med en foredragsrække. Man har fået tilsagn om yderligere tre besøg af kunsthistorikeren Ingelise Krarup Andersen. Ved aftenmøder i Nordjyske Banks mødelokale iSæby vil hun beskæftige sig med emnerne "Dansk modernisme 1910-20", "Abstrakt ekspressionisme omkring 1950" og den danske kunstner Per Kirkeby. - Vi har prøvet at sammensætte et alsdigt program, der byder på noget af interesse for alle medlemmer, lyder det fra bestyrelsen.