Kunst

Kunstforening vil ikke kede folk ihjel

TERNDRUP:At gå til generalforsamling i Østhimmerlands Kunstforening KILDEN skal helst være en fornøjelig oplevelse. Det mål har i hvert fald bestyrelsen, som sammen med aftenens årsmøde i Møllegården i Terndrup ferniserer en kunstudstilling. - For nu ikke at kede folk ihjel med beretninger, regnskaber og valgprocedurer, gør vi vort bedste for at afvikle generalforsamlingen som et hyggeligt og gemytligt medlemstræf, lyder det fra formand Teddy Teirup, som selv plejer at bidrage til underholdningen ved at garnere sin beretning med humor. Kunstudstillingen byder på masker af Kirsten Gitz Johansen, som også er leder af maskedansegruppen "Dunkelfolket", og keramiske unika-statuetter af Bodil Dam. Kunsten kan ses til og med på søndag, og udstillingen er åben for alle interesserede. Under selve generalforsamlingen skal man i år have valgt flere nye bestyrelsesmedlemmer, fordi nogle af de hidtidige nøglepersoner nu har ønsket at træde ud. Det er foreningens syvende generalforsamling, og medlemmerne kan også se frem til udlodning af diverse kunstneriske godbidder. Kun medlemmer har stemmeret, men alle er velkomne, og medlemskab kan sågar tegnes på stedet i aften, lover formanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst