Kunsthåndværkere med i nyt projekt

Brønderslev-kunstnere er med i nyt initiativ

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et af Mette Lykkegaards værker. Privatfoto

BRØNDERSLEV:To kunsthåndværkere, Lena Brammer Nielsen (Brammerdesign i Brønderslev) og Mette Lykkegaard (Lykkeler i Ø. Brønderslev) er gået med i et nyt, stort projekt med flere andre kunstnere fra Nordjylland. Projektet hedder DOK1 - Design og Kunsthåndværk på første klasse. - Bag projektet DOK1 står glaskunstner Lone Hagedorn og web-designer Linda Leifs, som arbejder for at skabe et årligt tilbagevendende kunsthåndværkermarked på den nye Toldbodsplads i Aalborg. Lone Hagedorn fortæller om projektet: - Den nye Toldbodsplads bliver et bindeled mellem Aalborg City og den nye havnefront, hvor der med Utzon Centret og Musikkens Hus også kommer til at ske en masse inden for kultur og design. - Derfor vil vi indstifte en ny tradition netop her med vores kunsthåndværkermarked, der skal vise noget af det ypperste inden for nordjysk kunsthåndværk. Vi trænger til at kippe med flaget og synliggøre den rigdom af unikt kunsthåndværk og design, der findes her i landsdelen, siger Lone Hagedorn. Navnet DOK1 hentyder derfor både til markedets maritime beliggenhed og til ambitionerne om at blive nummer 1 på feltet ¿ og så er DOK en forkortelse for Design og Kunsthåndværk. Udstillerne fra DOK1 er at finde på julemarkedet lige uden for Aalborg Rådhus. Her kan man møde repræsentanter for mange forskellige kunstarter: Moderne smykkekunst, unikt børnetøjsdesign, personlig keramik, original glaskunst ¿ og meget mere. I alt ni forskellige kunsthåndværkere vil vise deres varer frem i boden. Blandt dem er keramikerne Lena Brammer og Mette Lykkegaard. Kraftfulde alfer Lena Brammer laver skåle, tekrus, lysestager og andet brugskunst i en særlig, organisk stil, der ofte er inspireret af naturen. Keramikkens finish stammer som regel fra rakubrænding, der giver et spændende farvespil i overfladen. Og så er Lena Brammer kendt for sine fantasifulde alfer, der hver især bærer på en kraft fra naturen eller menneskelivet. Alferne kan gives som gaver til nogen, der måske mangler noget af den pågældende kraft ¿ eller trænger til at få den bekræftet. Aktuelle julehjerter Mette Lykkegaard arbejder i både ler og porcelæn. Hendes tekander er små kunstværker med håndgjorte detaljer, ligesom marmeladekrukker og sæbeskåle er formgivet med fine detaljer og ofte et glimt i øjet. Mette Lykkegaard laver også unikke smykkevedhæng i porcelæn samt brocher, fingerringe og øreringe i porcelæn og sterlingsølv. Der arbejdes også med ophæng til vinduet: dekorerede julehjerter i porcelæn.