Kunstner i 50 år

Poul Sørensen hædres med stor udstilling

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Poul Sørensen hædres med stor udstilling.

50 år bag staffeliet suppleret med skiftende sidespring til grafik med linoleumstryk og træsnit. Det er de kunstneriske kendsgerninger, som Frederikshavn kunstmuseum åbner dørene for den 26. november. Hovedpersonen er naturligvis den frederikshavnske kunstner Poul Sørensen, der i denne måned for 50 år siden debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i København. Udstillingen vil omfatte 35-40 malerier samt en hel del grafiske arbejder i linoleumstryk og træsnit, som Poul Sørensen i denne tid er ved at udvælge i sit atelier på Thodesvej. Men den største travlhed består dog i arbejdet med parafraser - at genskabe - tidligere arbejder helt tilbage til 1961, så hele perioden bliver righoldigt repræsenteret. Motiver, som gennem årene er blevet malet over, når andre skulle have plads i hans udtryksverden. Håndværket afgørende Malerier er opstillet og ophængt for at blive valgt ud og derefter igen måske valgt fra, fordi kunstneren selv på forhånd gør op med al intellektuel beskrivelse af sin kunst ved at fremhæve, at det er lige så meget processen - altså håndværket - som det færdige maleri, der er afgørende. Det skal tydeligt fremgå af de værker, som jubilæumsudstillingen vil vise. Og lige så afgørende er det også, at udstillingen naturligvis skal vise de forskellige perioder med Poul Sørensens vidt forskellige farvevalg og valg af motiver og dermed også vise hans kunstneriske spændvidde. Den kunstneriske anerkendelse er ingen i tvivl om med salg gennem de 50 år til bl.a. Statens Kunstfond, Vendsyssel Kunstmuseum, Göteborg Kunstnämnds Samling, Rovaniemi Museum, Frederikshavn Kunstmuseum, Aalborg kommunes kunstfond samt en lang række kommuner og kunstforeninger landet over. Hertil kommer, at han i 1998 modtog Frederikshavn kommunes kulturpris. - Jubilæumsudstillingen er den sidste for mig, siger Poul Sørensen alvorsfuldt, men alligevel med et glimt i øjet, som måske, måske ikke, antyder noget andet, for når han gennem de 50 år har skiftet motiv og farve valg, så er det alligevel blevet til endnu en udstilling. Så kan hans sprudlende farvefantasi i de efterhånden meget naturalistiske malerier ikke holdes inden for atelierets vægge. Sådan har det altid været gennem årene fra motiverne med de karakteristiske huse i Bangsbostrand, der er hans ægte hjemstavn, over motiver med hustage fra havn og strand til Boolsens stenhave ved Bangsbo museum. Derfra til gadepartier fra selve Frederikshavn, til inspiration, der er hentet på vandreture på Læsø, skrotdyngerne på Frederikshavn havn og tilbage til naturen med inspiration fra Færøerne, før han for ganske nylig og som noget helt nyt, er skiftet fra de indimellem hårde og klare farvenuancer til at skildre naturen i efterårsdragt, men vel at mærke i de lyse farver, som efteråret også byder på, for den, der vil se dem og give dem videre til andre. Blufærdig kunstner Poul Sørensen har gennem de mange år som skabende kunstner altid gemt sig bag en stilfærdig blufærdighed med ordene, at "Nu skal du altså ikke gøre for meget ud af dette her. Jeg er ikke meget for alt det halløj, men har været heldig og fik lov til det, jeg gerne ville midt i en dagligdag som minkfarmer og bygningsmaler". I den dagligdag indgår hustruen gennem 57 år, Gunda Sørensen. Hun deler sin mands passion for maleriet, men også som trofast deltager, når ægteparret, der har rundet de 78 og 80 år, hele sommerhalvåret på cykel tager på dagslange ture i hele Østvendsyssel. En tur til Skagen regner de ikke for noget. Forud for den store jubilæumsudstilling fortæller Poul Sørensen med åbenlys glæde, men også med stolthed om det, der førte ind på et liv som skabende kunstner. Hvordan det begyndte i den tidlige ungdom med interesse for kunstens forunderlige verden, og blev ført videre på Høvelte kaserne, hvor soldatertiden gav mulighed for besøg på museer og kunstudstillinger i hovedstaden. - Jeg havde truffet Henning Andersen, der var inkassator på Frederikshavns avis. Han malede selv og var en dygtig træskærer. I sommeren 1961 var vi i København for at se en udstilling. På det tidspunkt var jeg selv begyndt foran staffeliet, og han overtalte mig til at prøve at deltage i den censurerede Kunstnernes Efterårsudstilling. Seks malerier blev sendt ind efter, at jeg på forhånd havde gjort det klart, at jeg ville give mig selv muligheden for at komme med tre gange. Lykkedes det ikke, så ville jeg opgive drømmen om at blive kunstner. Det var bl.a. billeder af Ågården, Rimmensgården og det gamle isværk på havnen - altså billeder af huse i Frederikshavn - og de blev antaget. Hård selvkritik - Det var spændende med de censurerede udstillinger, siger Poul Sørensen, der tydeligt husker de første år med spændt venten på avisernes anmeldelser, og som selv i en årrække har virket som censor i censurkomiteen for Kunstnernes Påskeudstilling. Men når han fortæller, at han gennem de 50 år som kunstner har malet mange billeder, hvoraf et par hundrede er blevet malet over igen og igen for at give plads til andre motivvalg, så er ingen i tvivl om, at han gennem årene har været sin egen værste censor. Og i hans fortsat meget store produktivitet foran staffeliet indgår en meget hård selvkritik. - Jeg er ikke en lille overmaler. Jeg er en stor overmaler, og det ærgrer mig i dag, for jeg har ikke mange billeder fra den gang. Derfor parafraserne med nye gengivelser, så alle årene med de forskellige motiver og farver så nogenlunde kommer med på udstillingen.