Kunstner udlover dusør efter halshugning af havfrue

Den lille havfrue i Kolding har mistet hovedet. Kunstneren bag udlover en flaske Gammel Dansk og frit lejde.

Kriminalitet 22. august 2018 10:28

Kunstneren bag den lille havfrue i Kolding udlover en dusør på en flaske Gammel Dansk.

Den lille havfrue, der sidder i Slotssøen ved Koldinghus, har mistet hovedet i løbet af natten.

Der udloves desuden frit lejde til den person, der kan komme med oplysninger, der kan hjælpe i sagens opklaring.

Det skriver TV Syd.

Havfruen mistede angiveligt hovedet natten til onsdag.

Havfruen sidder nu på sin sten med hale og overkrop, men der stikker altså kun en pind op, der hvor hovedet skulle sidde.

Det er ikke første gang, at havfruer i Danmark får skåret hovedet af. Den Lille Havfrue på Langelinie i København har ad flere omgange været udsat for samme hændelse.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...