Kunstnere spiller op til hinandens kunst
Vendsyssel Kunstmuseum viser frem til marts næste år udstillingen ”Imellem” med værker af Mette Stausland og Robert Wood

Robert Wood viser sine helt specielle skulpturer på Vendsyssel Kunstmuseum. Foto: Kim Dahl Hansen Foto Kim Dahl Hansen
HJØRRING:På Vendsyssel Kunstmuseum kan man frem til 10. marts se en udstilling med den engelske kunstner Robert Wood. Man kan se hans finurlige mini-skulpturer, der ligner små arkitektoniske modeller.
Udstillingen hedder ”Imellem”, fordi skulpturerne vises sammen med den norsk-fødte kunstner Mette Stauslands tegninger. De to viser en række værker, hvor de italesætter, problematiserer og fortolker hinandens værker. Der vises også værker, som er produceret uafhængigt af hinanden.
På kunstmuseets øverste etage kan man se udstillingen ”Metropolis: mellem arkitektur og kunst”, som er produceret af arkitekt Maria Bjerg Nørkjær.
I stueetagen kan man se en udstilling med Søren Bjældes verden.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.