Kunstneriske overraskelser i påsken

Der venter en anderledes oplevelse på Galerie Bram i påsken, når tre kvindelige kunstnere, Kasia Banas, Helle Bang og Natalia Johansson, udstiller deres seneste værker.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kasia Banas lader sig inspirere af Henrik Nordbrandts digte. Her er det digtet "Jeg taler om dig"Privatfoto

- Alle kunstnerne kommer med noget atypisk, som er malet specielt til lejligheden, siger galleriejer Anna Uzarska, som netop derfor har valgt at kalde udstillingen Påskeoverraskelser. Malerierne vises frem for offentligheden påskelørdag. De har været undervejs over et halvt år, hvor kunstnerne er blevet udfordret med helt nye typer inspirationskilder, end de er vant til. Svenske Natalia Johansson maler normalvis landskaber, men har denne gang kastet sig ud i personlige billeder af barndomsminder og stemninger. Den polske kunstner Kasia Banas har taget afsæt i Henrik Nordbrandts digte.