Kunst

Kunstnernes kunstner

- Jeg synes, han er så fremragende, indleder seniorforsker og fhv. direktør for Kunsten Nina Hobolth, da hun skal svare på, hvilken betydning Mogens Otto Nielsen har rent kunstnerisk. Hans kunst forudsætter, at man er med på “noget, der pirker til ens fordomme”. Han kommer med en uhøjtidelighed, der “driller folk med de traditionelle forventninger og fastlåste forestillinger om, hvad kunst er”, og det drilleri kan virke provokerende på mange, som derfor kan reagere med næsten at blive aggressive. - Det kan ske for dem, der f.eks. er fokuseret på penge. For nogle kan afstanden altså være for stor til, at den kan overskrides, forklarer hun nogles manglende evne til at se hans kunst. - Han er det, vi kalder en kunstnernes kunstner. Han har meget stor anseelse blandt andre kunstnere, fortsætter hun og nævner især hans mail-art-projekter, hvor han får et væld af kunstnere til at skrive til hinanden over landegrænser og gøre både breve og indhold til kunst. Han har også skabt meget land-art, kunst i landskabet, bl.a. på Krakamarken ved Randers, hvor han og andre viste bæredygtighed, længe før det blev tidens tendens, som det er nu. Han hører til i den del af kunsten, som “er idebaseret og intellektuel, men også legende og bæredygtig, nænsom og underfundig”. Han var med omkring Fluxus-bevægelsen i 1960’erne, som i protest mod alt autoritært og undertrykkende skabte flygtig avantgardekunst ofte i flere medier. Han har arbejdet sammen med bl.a. Jens Jørgen Thorsen og især med Carsten Smidth-Olsen fra Hjørring. - Det er stadig en stærk strøm, men med meget stilfærdige tiltag. Og i de sidste ti års tid, hvor materiel rigdom og spekulation har invaderet kunstscenen, er denne form for kunst trængt meget tilbage. Men Mogens og hans netværk er sejlivet, de bliver ved at manifestere sig, siger Nina Hobolth.