Kunstråd vil støtte musik-talenter i Thy

Talentlinie på Thisted Musikskole kan få to-årigt tilskud på 137.500 kr. fra Kunstrådets puljer - nu søges kommunal medfinansiering.

thisted musikskole har masser af talenter - som her Emil Thorbjørn Jensen ved en koncert i 2007. Måske får nogle af musikskoleeleverne i Thy nu en særlig mulighed for at dygtiggøre sig. Musikskolen ønsker nemlig at oprette en særlig talentlinie, hvor der bliver plads til fire klassiske og fire rytmiske elever pr. årgang - i alt 16 elever. Arkivfoto

thisted musikskole har masser af talenter - som her Emil Thorbjørn Jensen ved en koncert i 2007. Måske får nogle af musikskoleeleverne i Thy nu en særlig mulighed for at dygtiggøre sig. Musikskolen ønsker nemlig at oprette en særlig talentlinie, hvor der bliver plads til fire klassiske og fire rytmiske elever pr. årgang - i alt 16 elever. Arkivfoto

Bestyrelsen ved Thisted Musikskole vil gerne udvide undervisningstilbuddene med en talentlinie og har derfor søgt projektmidler fra Kunstrådets puljer til talentudvikling. Nu er der kommet skriftligt svar med tilsagn om støtte på 137.500 kroner til et to-årigt projekt fra 2009-11. Thisted Musikskole har lagt et budget på 450.000 kroner årligt, idet der udover støtten fra Kunstrådet også regnes med støtte fra Thisted Kommune på 162.500 kroner samt elevbetaling på 82.500 kroner og en egenfinansiering fra musikskolen på 67.500 kroner. Fuldt udbygget vil talentlinien med dette budget have plads til fire klassiske og fire rytmiske elever pr. årgang, i alt 16 elever. Der vil være intern optagelsesprøve til talentlinien, hvor eleverne vil modtage undervisning i hovedfag (instrument eller sang), sammenspil, teori og bifagsklaver. I alt vil der blive tale om tre lektioner pr. elev pr. uge - en "almindelig" musikskoleelev undervises ca. en halv time ugentligt. Talentlinien vil være en oplagt mulighed for de elever, der har ambitioner om at blive optaget på MGK, Musikalsk Grund Uddannelse, der er en statsfinansieret ungdomsuddannelse, der sigter mod optagelse på en videregående uddannelse - for eksempel musikkonservatorium. Thisted Musikskole indgår i et samarbejde med Skive og Viborg musikskoler om MGK Nordvest, hvor der i øjeblikket er tilknyttet seks elever fra Thy. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk