Fjerritslev

Kunststofbane begejstrer

Han Herred Fritidscenters nye kunststofbane skal forhindre de faste kunder i at skifte til konkurrenterne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fjerritslev If har opbrugt sin kvote af gratis træningstid på kunststofbanen, men det bliver alligevel ikke sidste gang, klubben bruger banen, siger træner Niels Arne Christensen.Arkivfoto

Han Herred Fritidscenters nye kunststofbane i Fjerritslev, ebh Arena, er blevet taget godt imod. Det fortæller inspektør Torben Larsen. Klubber, der er sponsoreret af ebh bank a/s kan frem til 1. september få gratis prøvetræning på banen, selvom den egentlig er beregnet til at bruge om vinteren, når græsbanerne er frosthårde. - Det er for at give dem en appetitvækker, så de ved, hvad de kan bruge til vinter, forklarer Torben Larsen. Flere klubber har allerede benyttet sig af det gratis tilbud. - Alle, som har prøvet, er vældig tilfredse, forsikrer inspektøren. Kunststofbane giver sikkerhed Formålet med kunststofbanen er i første omgang ikke at tjene flere penge, men snarere forebygge en faldende omsætning. - Vi regner med at tjene den kvarte million, det koster i drift årligt. Et af målene er også at fastholde de kunder, vi har, så de ikke vælger andre, fordi de har en kunststofbane, forklarer Torben Larsen. Selv i godt vejr kan det gavne at have en kunststofbane. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion tirsdag.