Udland

Kurdere vil begrænse flerkoneri

ERBIL:Parlamentet i Iraks selvstyrende kurdiske region vedtog onsdag et lovforslag, som skal begrænse flerkoneri. Ifølge den nye lov skal kone nummer ét kunne nægte ekstra koner i huset på et senere tidspunkt, og manden skal kunne bevise, at han har rigeligt med penge til at tage sig af alle hustruer, hvis han vil giftes igen. Desuden skal der være en tungtvejende grund til endnu et bryllup. For eksempel at manden ikke kan få børn med sin første kone. /ritzau/