Udland

Kurdisk kommandør: nedlæg våben

Kommandør for kurdiske oprørere nedlægger våben. Fred rykker nærmere mellem Tyrkiet og kurdere.

Kurdisk kommandør: nedlæg våben

En våbenhvile mellem Tyrkiet og kurderne rykker nærmere.

Det står klart, efter at den kurdiske kommandør for oprørsstyrkerne, Murat Karayilan, har beordret sine tilhænger til at nedlægge våben.

Hans ord falder kort tid efter, at den fængslede kurdiske PKK-leder Abdullah Öcalan også har opfordret alle kurdiske tilhængere til at lade ammunitionen falde for at kunne indgå våbenhvile med Tyrkiet.

Før har Öcalan, der har været fængslet siden 1999, kæmpet for en uafhængig kurdisk stat. Men torsdag rykkede de to kæmpende partere, der har været fjender i 28 år, altså nærmere hinanden.

Den tyrkiske premierminister, Erdogan Recep Tayyip, har ligeledes vist initiativ til at skabe fred mellem de to partere.

Erdogan er Tyrkiets længst siddende premierminister, og hans fredsinitiativ efter 10 år i regeringen og talrige offensiver mod kurdiske separatister giver ham en position til at gå ind i fredsprocessen.

Erdogan har dog tidligere i dag beskyldt kurdiske politikere for at ødelægge forhandlinger om at afslutte det 28 år lange oprør mellem de to partere.

Der er ud over en våbenhvile lagt op til en fredskøreplan efter PKK's oprør i navnlig det sydøstlige Tyrkiet. Öcalan var indtil sin anholdelse i 1999 leder af organisationen, der har en marxistisk-leninistisk ideologi.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.