Kurs mod fattigdom

Lån nogle penge og lev livet her og nu, lyder opfordringer fra banker og kredit-institutter, og danskerne siger ja tak som aldrig før. Men en stor gruppe lønmodtagere sparernu så lidt op, at de risikerer at blive fremtidens pensionsproletariat, a

Berit Holbek Jensen
Danskerne fyrer den af for lånte penge. Samtidig sparer en stor gruppe ikke op til pension.Foto: P. Iwowarczyk/Polfoto
Ældreforhold 11. marts 2007 05:00

2.000.000.000.000 - eller to billioner kroner. Så meget skylder de danske husholdninger cirka væk, og gælden stiger kraftigere år for år. Vi låner som sindssyge og fester for pengene med et forbrug, der kun er gået én vej siden Anden Verdenskrig, nemlig opad. Tilsyneladende er både banker og kreditinstitutter mere end villige til at finansiere gildet, og siden 2003 har det oven i købet været muligt at låne afdragsfrit i - eller til - sin bolig. Folk står i kø for at benytte sig af tilbuddet, og man spår, at halvdelen af alle boliglån vil være afdragsfrie allerede i slutningen af 2008. Danskernes forhold til gæld har tilsyneladende undergået en forandring, og nogle taler ligefrem om et paradigmeskift, der gør det okay at skylde og lidt halvskørt at spare op. Holdningen er, at når man alligevel via sin overenskomst betaler til en pensionsordning, er der ingen grund til at lade penge stå i mursten. Problemet er bare, at mange overhovedet ikke sikrer sig godt nok til alderdommen, viser blandt andet nye tal fra ATP. Over 300.000 lønmodtagere og selvstændige har ingen pension i forbindelse med jobbet, og lægger man dertil, at rigtigt mange af dem, der HAR ordninger, er kommet sent i gang med at betale, og at mange unge dybest set ikke aner, om de sparer nok op, risikerer en ret stor gruppe danskere at komme til at føle sig meget fattige, når de forlader arbejdsmarkedet, advarer blandt andre økonom Frederik Meding fra Copenhagen Business School. Her er man i gang med at undersøge danskernes stigende gæld, og Frederik Meding oplyser, at over 60 procent af de danske børnefamilier allerede nu har et rådighedsbeløb om måneden, der er mindre end det anbefalede. Det vil sige, at de har lånt mere, end de har råd til. Det KAN være en af årsagerne til, at de afdragsfrie kreditforeningslån vinder frem, og at girokortet til pensionskassen aldrig bliver betalt. - Jeg tror ikke altid, folk tænker på, at der er et liv senere hen. Men det kan være en meget usund konstruktion, hvis man hverken har en pensionsordning eller sparer op i en ejerbolig, siger Frederik Meding. Tiggergang I dag lever 75 procent af de ældre primært af pension og andre offentlige tilskud, men de fleste af dem, der er på arbejdsmarkedet nu, drømmer om et mere luksuriøst otium. Velfærdskommissionen har imidlertid beregnet, at der selv om 70 år stadig vil være 30 procent, som må nøjes med folkepension og ATP, og de risikerer at komme til at føle sig meget fattige i forhold til resten, frygter økonom Claus Blendstrup fra Ældresagen. - For det første vil der være en stadig større afstand mellem dem, der har pensionsordninger, og dem, der ikke har. Desuden er det ikke sikkert, at de 70 procent, der har sparet op, vil føle så stor solidaritet med dem, som ikke har. Holdningen vil måske snarere være, at “når vi har betalt gennem hele vores liv, hvorfor skal vi så betale for dem? Det ku’ de selv have gjort”, siger Claus Blendstrup. Nogle bliver allerede i dag overraskede, når de op- dage, at de som pensionister skal leve resten af deres liv for cirka 125.000 kroner om året - før skat. Som det er nu, kan de trøste sig ved tanken om, at sådan er det også for de fleste andre pensionister, og sammen med dem kan de stemme massivt på partier, der lover at forbedre deres vilkår. Men fremtidens fattige pensionister vil ikke udgøre en lige så attraktiv vælgerskare, og derfor risikerer Danmark at ende med en slags pensionsproletariat. I Ældre Sagen advarer man om, at sådan en opsplitning vil gå ud over samfundets sammenhængskraft. - Af den grund har vi foreslået, at man firedobler ATP-bidragene, så folkepension plus ATP kan komme op på dagpengeniveau, og alle dermed vil være i den situation, at de har sparet op. Men det forslag er jo nok ret kontroversielt og vil få svært ved at blive vedtaget, fordi så store grupper allerede nu selv klarer paragrafferne, siger Claus Blendstrup. Det bekræfter økonom Anita Vium fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor man foretrækker at lade arbejdsmarkedets par- ter ordne det med pensioner selv og til gengæld forventer, at politikerne sikrer de ledige. Hukommelsestab - Men hvis ikke det lykkes at få flere lønmodtagere dækket af arbejdsmarkedspensionerne, KAN lovning blive nødvendig på lang sigt, siger Anita Vium. Selv om nogle grupper af velhavende danskere nærmest sparer for meget op, tyder tallene fra ATP og Nationalbankens opgørelse af familiernes voksende gæld på, at en del altså gør det modsatte. Hvor tidligere generationer betragtede det som naturligt at lægge til side til alderdommen, hvis man kunne, og måske oven i købet efterlade en lille arv til børnene, mener mange i dag, at det gælder om at leve sine drømme ud. Mulighederne for at låne til forbrug er langt større end før, og stadig flere bor i ejerboliger, som de ikke afdrager på. Nogle er sikre på, at huspriserne fortsat vil stige, så de alligevel ender med at have en opsparing. Andre synes ikke, der er grund til at betale deres boliglån ud, når de har en arbejdsmarkedspension. Tanken om, at der kunne komme et boligkrak, eller at de kunne blive arbejdsløse, ligger dem tilsyneladende fjernt, og især de yngre er bekymrende risikovillige, mener Claus Blendstrup fra Ældre Sagen. - Vi har haft en stor velstandsfremgang, og måske kan man heller ikke forlange, at en 30-årig, der køber hus, skal kunne huske, hvordan boligmarkedet så ud i begyndelsen af 1980’erne med høj arbejdsløshed og faldende huspriser. De ved heller ikke, hvad Kartoffelkuren var, men tror, det er en diæt fra et dameblad. Man må konstatere, at hukommelsen varer cirka 10 år, og det gælder i virkeligheden også de finansielle institutioner. Nu vil de gerne låne alt det ud, de kan, men der var også banker, der gik fallit i midt-firserne. Mon nogen husker Himmerlandsbanken og Varde Bank og 6. Juni Banken og Krone Banken for eksempel? Det gør økonom Lotte Aakjær Jensen i Forbrugerrådet, hvor man også har lagt mærke til danskernes ændrede syn på gæld. Det går nok - Det er ikke vores opgave at lege overdommere, fordi folk har et større forbrug og ikke længere er så bekymrede for fremtiden. Men det fratager jo ikke bankerne og kreditinstitutterne fra at have en løftet pegefinger liggende i skuffen til særlige lejligheder, siger hun. Det ser ikke ud til, at det er fra finansverdenen, man skal høre de store advarsler mod familien Danmarks gældsætning. Tværtimod presser bankerne nu på for at få lov at bevæge sig ind på husmarkedet med de såkaldte SDO-boliglån, der blandt andet ikke har nogen øvre grænse for, hvor længe, man kan udskyde afdragene. I markedsføringen af de mange, nye kreditmuligheder skorter det ikke på opfordringer om at nyde livet her og nu og gemme den sure regning til senere. Hos Forbrugerrådet ser man med bekymring på, hvordan alene de afdragsfrie kreditforeningslån på kun godt tre år har erobret næsten 40 procent af det samlede udlån. - Vi undrer os over nogle af de ting, der sker. Man kan selvfølgelig ikke se bort fra, at forbruget - og forbrugernes optimisme - i vores del af verden betyder meget for væksten og dermed for, hvor godt, vi har det. Forbrug er ikke nødvendigvis negativt. Men der er en eller anden øvre grænse for, hvor meget banker og kreditinstitutter skal puste til folks lånelyst. De har ikke direkte nogen frarådnings-pligt, men de bør vel have en slags normativ eller konservativ rådgivning og nogle gange sige: “Skulle I ikke hellere betale det hér af?” eller “Er det ikke lidt dumt?” Men det tror jeg desværre ikke, de gør, siger Lotte Aakjær Jensen. I Ældre Sagen håber Claus Blendstrup, at ikke mindst de yngre generationer får en større forståelse for, hvor vigtigt det er, at man i god tid begynder at spare op og ikke lader sig forføre til at fyre alt, hvad man tjener, af på forbrug i blind tillid til, at der altid vil være penge nok. I Forbrugerrådet mener Lotte Aakjær Jensen også, det kan være sundt med en vis skepsis, så man ikke sætter sin tilværelse eller fremtid over styr på grund af gæld. - Der er ikke noget forbud mod at reklamere for lån. Men vi er bekymrede for, at folks fokus i for høj grad flyttes væk fra prisen og over på en drøm, siger hun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...