Kurs mod London

I Aalborg er det somaliske miljø under stærk fundamentalistisk indflydelse. Kombineret med aalborgensernes skepsis overfor fremmede, er resultatet i ganske mange tilfælde, at arbejdsduelige somalier med danske pas flytter til England

LONDON:Mødet med Nor Mohamed finder sted på bagsædet af en taxa i Southall. Bydelen ligger mange lange minutters kørsel gennem tæt trafik fra Piccadilly Circus. Dobbelt-dækker-busser og sorte taxaer fører én til et stykke London, der huser mere end 10.000 somalier. Flere endnu i dette hjørne af den kulturelle smeltedigel stammer fra Indien og Pakistan. Englænderne selv er for længst flyttet andre steder hen. Southall er blot et sted af mange i verden, hvor somalierne har slået sig ned udenfor det stenede område ved Afrikas horn. I dag bor mere end en million somalier udenfor landets egne grænser. Konsekvenserne af dette er netop blevet diskuteret under en international kongres på Aalborg Universitet i september. Konklusionerne interesserer nu ikke rigtigt Nor Mohammed, selvom den 34-årige, alderen har han lige regnet sig frem til, er en af dem, der tæller med i statistikken. Både før og efter at han for et par år siden fløj over Nordsøen. Hvorfor England? - Klimaet i Danmark blev uudholdeligt. Det var umuligt for mig at få et stykke anstændigt arbejde og blive accepteret i Aalborg. Byen ligger langt fra København, hvor der trods alt er mere tolerance, mener Nor og tilføjer: - Og den borgerlige regering har gjort det mere end svært at være udlænding i Danmark. Især hvis man er mørk i huden. I ansigtet lyser de hvide tænder op, mens Nor fortæller om 10 svære år i Danmark - flere af dem i Aalborg. Han ønsker ikke at gå i detaljer med problemernes art og karakter. Til gengæld erindrer han med større glæde tiden på teknisk skole og nætterne i jomfrugaden, hvor han havde mange gode venner og kontakter. Nor havde ikke langt at gå efter de udsvævende nætter, for han boede i Sejrøgade. Sommetider overnattede han hos forældrene i Jyllandsgade. I dag bor de alle i Greenford. Et andet område i den engelske hovedstad med mange tilflyttede somalier. Travlt med buisness Omme på forsædet sidder Ahmed Sheik bag rattet. Den venlige unge somalier fra Nørrebro med københavneraccenten har indvilliget i at køre lidt rundt i byen, da Abdisamad Salah, som jeg mødte hjemme på somalier-caféen ved Frederiks Torv, endnu ikke er vendt tilbage til sit værelse her i Southall. Abdisamad var på vej til Southampton for at lave business, forklarede han over telefonen, da jeg landede i Gatwick . - Du er velkommen til at besøge mig i London, inviterede han ellers generøst, mens han og kammeraterne spillede billard i lokalet i hjertet af Aalborg. Bagefter gik vi om i baghuset bag caféen, hvor hans landsmænd sad og gumlede planter. Men lige nu har Abdisamad Salah altså forretninger at gøre, og så må gensynet vente. - Ja, sådan er det her i England. Hvis man vil arbejde, så er der arbejde at få. Der er også masser af ekstra timer at hente. Og der er ikke nogen, der går rundt og blander sig i, hvor meget man arbejder, forklarer taxa-Ahmed . - Her i denne del af London er der rigtigt mange somalier med dansk baggrund, men hvor de kommer fra i Danmark, ved jeg ikke, siger Abdul Kadir A. Hassan. - Mine landsmænd kommer, fordi de føler sig bedre tilpas her og kan finde arbejde. Der er ikke så mange regler i England, hvor vi også bedre accepteres. Englænderne har haft kolonier over hele verden. De er vant til fremmede, konstaterer Abdul, der har mere end svært ved at forstå, at man i Danmark ikke er bedre til at bruge den arbejdskraft, man selv har været med til at uddanne. - It`s stupid, mener han. Det gør Ahmed Mohamed også. Han har netop ringet til Somali Youth Union oppe fra Leicester. Dertil flyttede han med hele familien fra Nordjylland for et års tid siden. - I Aalborg kunne man knap nok bruge mig til at gøre rent eller arbejde på et slagteri. Når man er mørk i huden har man ikke en chance i Danmark, som tingene er i dag. Her trives jeg, min hustru og vore tre børn. Her er intet fremmedhad, ingen hetz fra TV2-kanaler, en borgerlig presse eller en Pia Kjærsgaard. Her respekterer man vores religion og vore traditioner. Hvorfor skal danskerne blande sig i om vore piger og kvinder bærer slør eller ej? Spørgsmålet bliver hængende et eller andet sted i luften mellem provinsbyen og metropolen. Familiefaderen har talt sig varm, men desværre løber Ahmed Mohameds taletidskort ud, inden han når at fortælle, hvad han jobber med, og hvorfor familien stortrives. Lolland eller London Som i London bor der således i Leicester, Leeds, Birmingham og flere andre engelske provinsbyer somalier, der de senere år er flyttet fra Nordjylland. I 2000 boede der knap 1400 somalier med og uden dansk statsborgerskab i Aalborg. Den 1. juli 2004 var det officielle tal ifølge Danmarks Statistik godt 1400. Men hvem der er rejst til England, og hvem der helt præcist er flyttet til Aalborg aner knap nok de ansatte på byens folkeregister. Her kan man nemlig ikke se, om folk flytter til Lolland eller London. Man kan blot se, at de flytter. Og at de gør det ofte. Indimellem forsvinder folk i uger, måneder eller år, for så at dukke op igen og bede om, at deres sag videreføres, har medarbejdere i Aalborg Kommune erfaret. Restaurant Caynu-Shamsi ligger på Lordshipline og her under aften vælter det ind med somaliske mænd, der vanen tro fortærer ris og fisk uden brug af bestik. Abdi Abukar sidder i et hjørne af restauranten og slapper af efter en lang dag bag rattet i den røde bus. Den nydelige mand med de grove hænder har det godt med det ansvar, der følger med arbejdet. Han har også andet at berette: - I Aalborg sad jeg på café det meste af tiden. Det var da fint nok, men man bliver doven og mister respekten for sig selv. Desværre er de fleste på min alder havnet i den situation i Danmark, for staten sørger jo for dem. Abdi mener, at det trods alt er bedre at klare sig selv. Og det har især de lidt yngre og stærke somalier opdaget, at de kan i London, siger han: - Selvom det kan være svært at forlade Aalborg eller en anden by i Danmark, hvis man har boet der i flere år, så kommer der flere og flere. En del tager herover, så snart de har fået deres danske statsborgerskab, for at prøve tilværelsen i England af, inden de flytter. De fleste ender med at blive permanent, bemærker Abukar. Hjem til Somalia Abdisamad Salah er på vej tilbage fra Southampton. Han er klar til et møde i Southall allerede i aften, meddeler han over mobilen. Også Salah er en af dem, der er kommet til England for at blive. Værelset på Marievej i Aalborg må finde sig en ny pensionær. Det eneste der nu kan få ham til at hive roden op, er drømmen om den dag hvor han kan vende hjem til et frit, selvstændigt og fredeligt Somalia. Meldingen falder på en kaffebar i Sherpherd`s Bush. Lokalet ligger efterhånden indhyllet i røg fra et dusin vandpiber. Der er ingen kvinder bag skyerne. Stedet minder på mange måder om den somaliske café eller måske snarere baghuset, hvor der ryges og tygges midt i Aalborg. Som her sidder der også mange og drømmer. I første omgang måske om et nyt liv - i England.