Kurser på kanten

En brækket ryg, en mistet finger, posttraumatisk stress og kronisk hovedpine er nogle af de skader, uheldige ansatte har pådraget sig. Men det er faktisk muligt at sige nej til at være med i øvelserne

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En del af indholdet på teambuildingkurser kan være at udfordre folk på deres psykiske og fysiske grænser. De fleste slipper helskindede - nogle ligefrem berigede - igennem strabadserne. Andre er knap så heldige. Arkivfoto: Ellen Gossner/Polfoto

KØBENHAVN:Jeanette Jensen: Deltager i "ryste-sammen-kursus", hvor hendes hold blandt andet skal bygge et tårn af rafter. Da de skal op på det, braser det sammen, og Jeanette styrter to meter ned, slår kæben skæv, forstuver halsen og får en hjernerystelse. Arbejdsevne ned- sat med 60 procent. Ansat i fleksjob 13 timer om ugen. Arbejdsgiver dømt til at betale 350.000 kroner i erstatning. Kvindelig socialpædagog: Deltager i 24-timers overlevelseskursus, hvor de militæruddannede instruktører presser hende så langt ud over sine psykiske grænser, at hun bagefter bryder sammen og har måttet opgive at passe et almindeligt arbejde på grund af posttraumatisk stress. Er nu i fleksjob. Landsretten dømmer arbejdsgiveren til at betale erstatning. Kvinde, 34, skal sammen med kolleger afslutte et større projekt ved at tage på gokartbane i Holstebro. Et sammenstød giver hende piskesmæld i nakken og hjernerystelse og fører til, at hun ikke kan passe sit arbejde mere. Finder efterfølgende ud af, at hendes egen ulykkesforsikring ikke dækker "motorløb", som gokart hører ind under. Aldrig mere tjener Når virksomheder vil udvikle deres medarbejdere, sker det ikke sjældent på såkaldte "teambuildingkurser", hvor en del af indholdet kan være at udfordre folk på deres psykiske og fysiske grænser. De fleste slipper helskindede - nogle ligefrem berigede - igennem strabadserne. Andre er knap så heldige. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange, der kommer fysisk eller psykisk til skade i forbindelse med kurser, de er blevet sendt på af deres chef, og hverken Arbejdsskadestyrelsen eller andre tør give et bud på omfanget. Men én ting er sikker: For nogle af dem, der kommer til skade, bliver kurset enden på deres karriere og gode helbred og i stedet starten på en lang, sej kamp for erstatning. - Jeg sidder med en sag lige nu, siger arbejdsmiljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F. - Det er en ung tjener, der var på "ryste-sammen-kursus", hvor de skulle ud at sejle med en stor motorbåd. Hun sidder ude i forstavnen, da de ramler ind i en stor bølge, og hun slår en baglæns kolbøtte ned i båden og brækker ryggen, fortæller Henrik Hansen. Efterfølgende viser det sig blandt andet, at bådens fører ikke har tegnet en tilstrækkelig ulykkesforsikring. Sikkerhedsinstruktionerne har tydeligvis heller ikke været for gode, set i bakspejlet. - Problemet er, at vi står i en gråzone, hvor de normale arbejdsmiljøkrav tilsyneladende sættes ud af kraft, siger Henrik Hansen fra 3F. Ret til at nægte I HK er konsulent Kurt Hansen og hans kolleger i arbejdsskadeafdelingen efterhånden godt trætte af at høre om medlemmer, som har følt sig presset til at gøre ting og så er kommet til skade. - Teambuilding kan være godt nok under fornuftige former, hvor det sandsynligvis kan fremme både korpsånden og samarbejdet. Men den enkelte medarbejder har altså ret til at nægte at deltage i noget, som sætter ens liv, ære eller velfærd på spil, siger Kurt Hansen. I Dansk Vejlederkreds, der generelt forsøger at øge professionalismen blandt folk, der arbejder med natur og friluftsliv, er formand Christian Almer, rystet over, hvor mange der sættes til at rappelle med instruktører, som ikke har nogen dokumenteret klatreuddannelse. - Jeg tror, man som almindelig dansk borger eller virksomhedsejer er vant til, at når man hyrer nogen til noget, der kræver særlige kundskaber, så HAR de det nok også. Vi råder lodret folk til at lade være med at rappelle uden at tjekke den ansvarliges autorisation. 80 procent af dem, der kalder sig instruktører, kan formentlig ikke dokumentere det, siger Christian Almer. Vil gerne kontrolleres Også i teambuildingfaget er man grundigt trætte af at høre om uheld. Formanden for Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning (BFTL), Carsten Brandt, forstår godt, hvis det vækker bekymring, at der tilsyneladende slet ikke er nogen kvalitetskontrol med de mennesker, som folk mere eller mindre forventes at lægge deres helbred i hænderne på. - Den her branche har ikke på noget tidspunkt været kontrolleret, og det er blandt andet derfor, vi i brancheforeningen har opstillet kriterier for, hvad vores medlemmer skal leve op til, både når det gælder uddannelse, forsikring og etik, fortæller Carsten Brandt. Nej tak, chef Det er altid muligt for den enkelte medarbejder at sige fra over for noget, der ikke lyder sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det understreger tilsynschef Hasse Mortensen fra Arbejdstilsynet. Hvis en ledelse presser medarbejderne ud i situationer, som de ikke er forberedt på og i praksis ikke kan sige nej til, så overtræder den ikke alene arbejdsmiljøloven men også de etiske retningslinjer, en moderne virksomhed kan forventes at have, mener Hasse Mortensen. Han hilser branchens planer om at lave sit eget kvalitetsstyrings-system velkomment.