Kursted for heste

Landmandspar vil indrette træningscenter med løbebånd og spa - til heste.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hestetræningscentret indrettes i denne maskinhal. Jeanette Nielsen gik i gang med at vaske tag og vægge ned mellem jul og nytår, så håndværkerne kan komme i gang så snart der er grønt lys fra pengeinstituttet.

Nordjyllands hesteejere mangler et sted at sende syge og skadede heste hen til behandling, genoptræning eller blot forebyggelse. Det mener landmandsparret Jeanette og Ole Nielsen, og de har nu fået Hjørring Kommunes tilladelse til at etablere et sådant hestetræningscenter på en tidligere kvægejendom på Nørregårdsvej mellem Hjørring og Lørslev. - Der mangler et sted, hvor man kan samle dyrlæge, smed, kiropraktor og andre fagfolk. Det koster jo en herregård, når man skal have fat i fagfolkene på skift til en syg eller skadet hest, påpeger Jeanette Nielsen. Islænderavl Hun har selv 20 islandske heste på Stutteri Ny Nørregård, og har tænkt sig at fortsætte stutteriet ved siden af hestetræningscentret. På hestetræningscentret skal hun selv blot være daglig leder. Behandlerne kommer udefra, og der er allerede indgået aftaler med dyrlæge, smed og kiropraktor. Både Jeanette Nielsen og hendes mand er landmænd og driver en ejendom med 375 søer og 100 hektar jord. Parret har to børn på hhv. 8 og 10 år. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave onsdag